Vikarloven implementerer EU direktiv 104/2008/EC, hvor formål er at beskytte midlertidigt ansatte (vikarer) og forbedre deres arbejdssituation ved at indføre et princip om ligebehandling mellem vikarer og de øvrige ansatte i en virksomhed.
I modsætning til den allerede eksisterende Lov om Tidsbegrænset ansættelse, er Vikarloven gældende for vikarer, som har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et dansk eller et udenlandsk vikarbureau og af vikarbureauet udsendes til brugervirksomheder i Danmark for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under disses tilsyn og ledelse.
Hovedpunkterne i loven er som følger:
Vikarbureauet skal blandt andet sikre, at vikaren under dennes udsendelse til en brugervirksomhed, for så vidt angår arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning, mindst har vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle bestemmelser, hvis vikaren havde været ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af samme arbejdsopgave. En vikar har efter anmodning til vikarbureauet ret til at få oplysninger om de ansættelsesvilkår, der er gældende for de fastansatte i virksomheden.
Som udgangspunkt – dvs. medmindre vikaren er omfattet af en overenskomst, hvorved vikaren er sikret samme rettigheder – skal vikarer have adgang til brugervirksomhedens kollektive faciliteter og goder, herunder kantine-, børnepasnings- og transportfaciliteter, på samme vilkår som lønmodtagere, der er ansat direkte af den pågældende virksomhed.
Brugervirksomheden skal sikre, at vikarer informeres om eventuelle ledige stillinger i brugervirksomheden, så de har samme mulighed for at opnå fast beskæftigelse som andre lønmodtagere i den pågældende virksomhed, med mindre dette følger af kollektiv overenskomst. Et vikarbureau må endvidere ikke anvende successive udsendelser af en vikar uden saglig begrundelse herfor.
Klausuler, der forbyder eller reelt forhindrer, at der efter en udsendelses ophør indgås en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold mellem brugervirksomheden og vikaren, kan ikke gøres gældende af vikarbureauet. Vikarbureauet må dog modtage en rimelig betaling for tjenester, som er ydet brugervirksomheden i forbindelse med udsendelse, ansættelse og uddannelse af vikarer.
Vikarbureauet må desuden ikke kræve betaling af vikaren som modydelse for at sørge for ansættelse i en brugervirksomhed eller for efterfølgende indgåelse af en arbejdsaftale om fastansættelse i en brugervirksomhed.
Lov nr. 595 af 12. juni 2013