Arbejdsgiver berettiget til at få udbetalt erhvervsevnetabserstatning som følge af medarbejders sygdom, ligesom arbejdsgiveren havde ret til at få refunderet arbejdsgiverdelen af et pensionsbidrag, der i.h.t. pensionsforsikringsaftalen blev præmiefritaget
I forbindelse med en medarbejders sygdom og efterfølgende opsigelse, blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren var berettiget til at modtage udbetaling af erhvervsevnetabs erstatningsløn. Endvidere blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren havde ret til at få tilbagebetalt sin del af pensionsbidraget i forbindelse med, at der var indtrådt præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft.
Medarbejderen blev ansat som kontorfunktionær hos arbejdsgiveren den 16. januar 2007. Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.
Ved ansættelsen blev medarbejderen omfattet af en obligatorisk pensionsordning med gruppeforsikring, hvor arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget udgjorde 5 %, og medarbejderens bidrag 2,5 %. Andelene blev senere forhøjet til henholdsvis 6 % og 3 %.
Den 7. september 2007 underskrev medarbejderne en pensionsbegæring.
Det fremgik af den obligatoriske dækning i gruppeforsikringen, at tab af arbejdsevne var fastsat til 40 % af funktionærens årlige pensionsbestemmende løn. Herudover kunne der aftales yderligere 30 % som led i en frivillig ordning.
Ligeledes fremgik det af ordningen, at erstatningen for tab af arbejdsevne skulle udbetales til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen var ansat og modtog fuld løn.
Udbetalingen ville typisk finde sted efter 3 måneders sygdom, hvorefter både arbejdsgiveren og medarbejderen ville blive fritaget for fortsat at indbetale præmien.
Pensionsbidraget for de tre måneder ville efterfølgende blive tilbagebetalt til arbejdsgiveren, som derefter skulle sørge for, at medarbejderen fik overført den andel af pensionsbidraget, som medarbejderen selv havde indbetalt.
Medarbejderen blev sygemeldt på fuld tid lige efter påske i 2008 og genoptog arbejdet på 1/3 kraft midt i august 2008.
Den 16. september 2008 blev medarbejderen opsagt til fratræden den 31. december 2008.
Den 5. januar 2009 meddelte Danica Pension medarbejderen, at hun fra karantæne periodens udløb 27. juni 2008 til den 1. marts 2009 havde ret til præmiefritagelse, samt at den præmie, som var betalt forud for den 27. juni 2008 ville blive sendt til arbejdsgiveren.
Den månedlige udbetaling af erhvervsevnetabserstatning ville ske til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen var ansat og modtog løn.
Danica Pension skrev den 7. januar 2009, at udbetalingen ved tab af erhvervsevne ville ske til medarbejderen pr. 1. januar 2009, da medarbejderen fra denne dato ikke længere var ansat hos eller modtog løn fra arbejdsgiveren.
Den 26. januar 2009 udbetalte arbejdsgiveren kr. 4.189,51 til medarbejderen, svarende til medarbejderens del af bidragsbetalingen for perioden 27. juni 2008 til 31. december 2008.
Hk, der repræsenterede medarbejderen, kontaktede efterfølgende arbejdsgiveren og rejste krav om, at medarbejderen var berettiget til erhvervsevnetabserstatningen under sin ansættelse. Endvidere gjorde HK gældende at arbejdsgiverens pensionsbidrag, der var blevet tilbagebetalt grundet præmiefritagelsen, var en del af medarbejderens faste løn, og derfor tilkom medarbejderen.
HK anførte desuden, at bestemmelsen om, at arbejdsgiveren var berettiget til at få udbetalt erhvervsevnetabserstatningen, var et så byrdefuldt vilkår, at det alene kunne aftales mellem parterne, hvis medarbejderen ved ansættelsens start var blevet gjort særlig opmærksom på det.
På vegne af arbejdsgiveren gjorde Dansk Industri gældende, at arbejdsgiveren havde betalt for meget i præmie, henset til at både arbejdstageren og medarbejderen med tilbagevirkende kraft var præmiefritaget, og at arbejdsgiveren følge deraf var berettiget til at beholde beløbet.
DI mente ikke, at arbejdsgiverens modtagelse af erhvervsevnetabserstatningen var et særligt byrdefuldt vilkår for medarbejderen, da denne modtog fuld løn under hele sygdomsforløbet.
DI bemærkede at vilkåret om at arbejdsgiveren skulle modtage erstatningen var blevet nævnt både i ansættelseskontrakten og i den pensionsbegæring som medarbejderen underskrev den 7. september 2007. Vilkåret måtte derfor anses som både aftalt såvel som oplyst.
Sø- og Handelsretten kom frem til, at da Danica Pension overtog både arbejdstagerens og medarbejderens indbetaling af pensionsbidrag, var arbejdsgiverens forpligtelse til som en del af medarbejderens samlede løn at betale arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget, opfyldt. Medarbejderen kunne dermed ikke kræve at få udbetalt det beløb, som arbejdsgiveren fik tilbagebetalt.
Sø- og Handelsretten udtalte endvidere, at vilkåret om udbetaling af erhvervsevnetabserstatning til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen modtog fuld løn, måtte anses som velbe grundet og var egnet til at medvirke til, at medarbejdere, der ramtes af sygdom, kunne forblive i ansættelsen.
Herefter, og idet medarbejderen havde underskrevet en pensionsbegæring, hvori det omhandlede vilkår var beskrevet, fandtes arbejdsgiveren at have været berettiget til at modtage erstatningsbeløbet.
Arbejdsgiveren blev frifundet.
Sø- og Handelsrettens dom afsagt den 2. februar 2011 i sag F-1-10
Bemærkninger:
Dommen er så vidt vides den første indenfor området, og vækker umiddelbart undren hos mange lønmodtagere. Som udgangspunkt går de fleste lønmodtagere formentlig ud fra, at de selv er berettiget til at modtage erhvervsevnetabserstatning, fordi de selv betaler til ordningen, og fordi erstatningen udbetales som følge af lønmodtagerens sygdom.
Ordningen gør det økonomisk muligt for en arbejdsgiver at beholde en langtidssyg medarbejder, og gavner dermed alle parter.
I den konkrete sag mente medarbejderen, at udbetalingen af erhvervsevnetabserstatning til arbejdsgiveren var et så byrdefuldt vilkår, at det klart burde være blevet aftalt mellem parterne. Hvilket medarbejderen ikke mente, at det var.
Arbejdsgiveren derimod fremførte, at bestemmelsen om præmiefritagelse i realiteten var en forsikring, som sikrede uændret pension for en medarbejder, som følge af sygdom eller ulykke.
Desuden var bestemmelsen om at arbejdsgiveren skulle modtage erhvervsevnetabserstatningen i overensstemmelse med den almindelig erstatningsretlige grundsætning om, at den, som påtager sig at dække et tab, indtræder i retten til erstatning.
Retten fandt at vilkåret om udbetaling af erhvervsevnetabserstatning til arbejdsgiveren, så længe medarbejderen modtog fuld løn, måtte anses for at være sædvanligt i private firmapensionsordninger. Endvidere ville en udbetaling til medarbejderen have bevirket at medarbejderen blev dobbeltkompenseret, eftersom hun da ville have modtaget løn under sygdom såvel som erhvervsevnetabserstatningen.