Formålet med retsmægling
Formålet med retsmægling er at nå frem til en aftale mellem sagens parter, som kan løse den konflikt, der ligger til grund for retssagen imellem dem.
Overordnet beskrivelse af retsmægling
Ordningen om retsmægling bygger på erfaringer fra en forsøgsordning med retsmægling ved Vestre Landsret og 4 byretter. Retsmægling er beskrevet i retsplejelovens kapitel 27 (indsat som bilag nedenfor).
Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem.
Retsmægleren er en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen, og det, som foregår under retsmæglingen, er fortroligt.
Det er retsmæglerens opgave at lede mæglingsprocessen. Mægleren finder sammen med parterne frem til de egentlige årsager til deres konflikt og hjælper dem til at få en bedre forståelse for deres egne og modpartens synspunkter. I samarbejde med retsmægleren forsøger parterne herefter at finde frem til den løsning på konflikten, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser.
En civil retssag eller traditionel forligsmægling ved domstolene er karakteriseret ved, at man ud fra parternes krav og reglerne for disse krav afgør sagen eller prøver at forlige den. Dette sker i henhold til retsplejelovens regler om behandling af retssager eller forligsmægling.
Til forskel fra en retssag eller traditionel forligsmægling ved domstolene fokuserer man ved retsmægling i højere grad på de underliggende interesser i konflikten samt parternes behov og fremtid. Dette sker i en mere formløs proces end efter retsplejelovens regler, hvor mæglingsprocessen mere frit kan tilpasses parternes individuelle ønsker og behov.
Gennemførelsen af retsmæglingen
a) Retsmæglerens rolle
Retsmægleren skal optræde neutralt og virke for en mindelig løsning af sagen. Retsmægleren skal søge klarlagt, hvilke interesser og behov parterne har, og hvilke problemer parterne ønsker at finde en løsning på, med henblik på at hjælpe sagens parter med selv at finde en løsning på deres konflikt.
Retsmæglerens rolle er at lede processen. Retsmægleren medvirker til, at parterne finder løsninger, som er tilfredsstillende for dem, mens det ikke er retsmæglerens opgave at påse, at parterne indgår aftaler i overensstemmelse med gældende ret, eller at en aftale er i overensstemmelse med det udfald, en dom i sagen eventuelt måtte få. Retsmæglerens hovedopgave er således at hjælpe parterne med selv at finde en løsning, men retsmægleren er ikke afskåret fra at komme med forslag til løsninger eller give udtryk for styrker og svagheder i parternes retlige og faktiske argumentation.
Fra retsmæglingens start må retsmægleren ikke have med sagen at gøre ud over retsmæglingen. Dette gælder også efter retsmæglingens afslutning.
b) Afholdelse af møder
Retsmægleren planlægger i samråd med parterne retsmæglingens forløb.
Retsmægleren kan holde møder med parterne samlet eller hver for sig. Når der holdes møder med parterne hver for sig, aftales det, hvilke informationer retsmægleren kan viderebringe til den anden part.
Parterne er indforstået med, at en succesfuld retsmægling forudsætter, at parterne møder personligt op under retsmæglingen, medmindre andet aftales i forbindelse med fastlæggelsen af det enkelte møde. Såfremt en part er en juridisk person, forudsættes det tilsvarende, at parten under retsmæglingen er repræsenteret på ledelsesniveau, medmindre andet aftales i forbindelse med fastlæggelsen af det enkelte møde.
Parternes eventuelle advokater kan deltage i møder, hvor deres klient deltager, medmindre andet aftales i forbindelse med fastlæggelsen af det enkelte møde.
Andre end parterne og deres advokater har kun adgang til møderne, i det omfang parterne og retsmægleren er enige herom.
c) Oplysning af sagen under retsmæglingen
Retsmægleren fastlægger i samråd med parterne, hvordan sagen skal oplyses under retsmæglingen, herunder ved forklaringer fra sagens parter og ved dokumenter.
Andre end sagens parter kan deltage i retsmæglingen med oplysninger eller sagkyndige vurderinger. Dette forudsætter enighed herom mellem sagens parter, retsmægleren og den pågældende tredjemand. Retsmægleren dækker ikke omkostninger forbundet med tredjemænds deltagelse i retsmæglingen, men sådanne omkostninger kan eventuelt være dækket af en parts retshjælpsforsikring eller fri proces, jf. nedenfor i punkt 6 om omkostninger ved retsmægling.
d) Fortrolighed
Oplysninger, som fremkommer under retsmæglingen, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet.
Parterne forpligter sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger fra retsmæglingen, som ikke hidrører fra parten selv, medmindre andet følger af lovgivningen.
En part kan dog under en eventuel fortsættelse af retssagen anvende oplysninger modtaget under retsmæglingen til at begrunde en anmodning til retten om at pålægge modparten eller tredjemand at udlevere dokumenter, jf. retsplejelovens kapitel 28. Parterne er enige om, at retsmæglingens fortrolighed ikke som sådan kan fritage en part eller tredjemand fra at udlevere et dokument, som i øvrigt vil kunne forlanges udleveret efter retsplejelovens kapitel 28.
Afslutning af retsmæglingen
Retsmæglingen afsluttes, såfremt parterne når frem til en aftalt løsning på konflikten, eller såfremt retsmægleren eller én af parterne ønsker det.
Når retsmæglingen er afsluttet, skal retsmægleren tilbagelevere de dokumenter, som retsmægleren har fået udleveret under retsmæglingen.
Såfremt der opnås en aftalt løsning på sagen, indgår parterne et forlig, således at retssagen hæves. Parterne aftaler i den forbindelse, om forliget skal indgås udenretligt, eller om de skal anmode retten om, at aftalen indføres i retsbogen som et retsforlig.
Hvis retsmæglingen ikke ender med en aftalt løsning på konflikten, fortsætter retssagen efter de almindelige regler om behandling af civile sager.
Omkostninger ved retsmægling
Retsmægling er et tilbud, som stilles gratis til rådighed for parterne i egnede civile sager ved de retter, der deltager i forsøgsordningen med retsmægling.
Retsmæglingen kan imidlertid medføre udgifter for parterne i form af navnlig advokatsalær eller honorar til en tredjemand for deltagelse i retsmæglingen.
Lovens regler
reglerne om retsmægling findes i retsplejeloven. Her kan du læse de centrale bestemmelser.
Retsplejelovens kapitel 27.
Retsmægling
Kapitel 27 er indsat ved § 1.8 i lov nr. 168 af 12.03.2008 fra d. 01.04.2008. En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en ændring af forsikringsvilkårene, som alene er begrundet med indførelse af regler om retsmægling, jf. retsplejelovens kapitel 27.
§ 271. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten.
§ 272. Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (retsmægling).
§ 273. Som retsmægler kan udpeges
1) en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede, som af vedkommende retspræsident er udpeget til at fungere som retsmægler, eller
2) en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om antagelse af advokater som retsmæglere.
§ 274. §§ 60 og 61 finder tilsvarende anvendelse for retsmæglere.
§ 275. Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan retsmægleren holde møder med parterne hver for sig.
§ 276. En retsmægling afsluttes, hvis
1) parterne når frem til en aftalt løsning på tvisten,
2) retsmægleren bestemmer det eller
3) en af parterne anmoder om det.
Stk. 2. Retsmægleren afslutter en retsmægling, hvis det er nødvendigt for at hindre, at parterne under retsmæglingen indgår en aftale, der indebærer strafbare forhold eller i øvrigt strider mod ufravigelig lovgivning.
§ 277. Oplysninger, der fremkommer under en retsmægling, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en part videregive oplysninger fra en retsmægling, hvis
1) oplysningen hidrører fra parten selv eller
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i retsmæglingen end parterne og retsmægleren.
Stk. 4. Hvis sagen fortsætter ved retten efter endt retsmægling, kan en part uanset stk. 1 om nødvendigt anvende oplysninger modtaget under retsmæglingen til at begrunde en anmodning til retten om at pålægge modparten eller andre at udlevere dokumenter, jf. kapitel 28.
§ 278. Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet.
§ 279. Efter en retsmæglings afslutning må retsmægleren ikke virke som dommer eller advokat under sagens fortsatte behandling.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en dommer, der har fungeret som retsmægler, efter anmodning indføre en aftalt løsning som retsforlig i retsbogen og træffe beslutning om at hæve sagen.
Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21
Allan Ohms er uddannet mediator og fungerer som retsmægler under Østre Landsret. Forum Advokater har flere uddannede mediatorer, se faktaboks.