Ingen arveret — stor afgift
Papirløse arver ikke hinanden. Ofte indrettes økonomien i tillid til at der er to indtægter. Falder den ene væk, kan dette i mange tilfælde give længstlevende store økonomiske problemer. Derfor er der behov for at oprette testamente og eventuelt kombinere det med krydslivsforsikring.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at afhjælpe den manglende arveret ved et arveafkald fra den berettigede til fordel for den papirløse længstlevende. Hvis modtageren vil forære arven videre til den papirløse, skal der først være betalt afgift af arven og dernæst skal den papirløse beskattes af gaven som almindelig indkomstskat. Det er en meget dyr løsning. Testamentet og forsikringsdækning er eneste realistiske måde.
Afgiften på arv mellem papirløse er 36,35%, altså en meget høj afgift (ægtefæller betaler 0%). Efter to års samliv på en fælles adresse, for efter dette tidspunkt falder boafgiften til 15% med et bundfradrag på 264.100 kr. (2010).
Der er mulighed for at papirløse kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Når visse betingelser er opfyldt, kan et sådant testamente stille de ugifte som var de gift med fuldstændigt særeje.
Arveforskud mellem papirløse betragtes som gaver. Det betyder, at arveforskud mellem papirløse samlevende skal beskattes som almindelig indkomst hos modtageren, hvis de ikke har levet sammen på samme folkeregisteradresse de sidste to år. Løsningen på denne udfordring kan være et rentefrit familielån eller at der undr samlivet sker en vis favorisering af den papirløse. Når papirløse har boet sammen på fælles bopæl i de sidste to år, kan de give hinanden gaver på op til 58.700 kr. årligt (2010), uden at dette udløser skat eller gaveafgift. Der skal betales en gaveafgift på 15% af et overskydende beløb.
Stikord: averet - ugifte samlevende, bodeling - ugifte samlevende, atp - ugifte samlevende, pension - ugifte samlevende, udvidet samlevertestamente, samlevertestamente
