Print

Nogle sager kræver særlig sagkundskab. Eksempelvis har advokater og dommere sjældent den sagkundskab, der skal til for at afgøre om et hus har sætningsskader eller om et konkret arbejde er håndværksmæssigt korrekt udført.

SYN OG SKØN

Et syn og skøn er en uvildig eksperts (skønsmands) besigtigelse (deraf betegnelsen ”syn”) og deraf følgende sagkyndige vurdering (deraf ”skøn”) af, hvordan den genstand, som eksperten har besigtiget er, i relation til nærmere definerede normer, såsom eksempelvis sædvanlige eller branchemæssige normer.

Selve besigtigelsen kaldes en skønsforretning. Parterne og deres advokater bliver indkaldt til at deltage i skønsforretningen.

Efter skønsforretningen afgiver skønsmanden sin skriftlige erklæring (skønsrapporten), hvori skønsmanden besvarer de spørgsmål, som parterne har stillet. Parternes spørgsmål til skønsmanden fremgår af syn og skønstemaet, som enten kan være udformet af parterne i fællesskab eller af parterne hver for sig. Det afgørende er, at der vises omhu ved formuleringen af spørgsmålene til skønsmanden, idet spørgsmålene skal være så klare og konkrete som mulige.

Når skønserklæringen er afleveret til retten udgør den en blanding af bevis og sagkyndig bistand i sagen. Retten er ikke bundet af skønserklæringen, men skønserklæringens indhold vejer normalt tungt i rettens afgørelse af sagen.

Hvis parterne ønsker det, kan skønsmanden indkaldes til at komme til stede i retten, hvor parterne ar lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til skønsmanden vedrørende skønserklæringen. Denne afhøring af skønsmanden kaldes en afhjemling.

Det er som regel en omkostningsmæssig proces at gennemføre et syn og skøn. Omkostningerne hertil skal i første omgang bæres af den, som begærer syns- og skønsforretningen. Som ved de øvrige sagsomkostninger, tager retten i forbindelse med dommen stilling til, hvilken part, der endeligt skal bære omkostningen.

Som det fremgår, kan syns- og skønsforretningen være en meget vigtigt og svær del af sagen. Det kræver derfor nøje overvejelser og eventuel juridisk eller sagkyndig bistand at afgøre om der skal begæres syn og skøn og i givet fald hvordan spørgsmålene (skønstemaet) til skønsmanden skal formuleres. Når skønserklæringen foreligger, er det vigtig at gennemgå skønsmandens svar nøje, med henblik på at overveje, hvilke eventuelle supplerende spørgsmål, det kan være nødvendigt at stille til skønsmanden.

ENSIDIGT INDHENTEDE ERKLÆRINGER

En part, kan ikke under en retssag, som alternativ til et syn- og skøn, indhente en erklæring hos en ekspert, uden den andens parts deltagelse og accept. Sådanne erklæringer betegnes ensidigt indhentede erklæringer. Retten vil normalt ikke tillade, at disse fremlæges i sagen, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Under alle omstændigheder, har en ensidigt indhentet erklæring generelt kun en meget begrænset bevismæssig værdi for sagen.