Efter en retsmægling underskrev den ene af to parter en forligsaftale, mens den anden part ikke ønskede at underskrive aftalen. Der blev nu ført en retssag om, hvor vidt der var indgået en mundtlig aftale til fuld og endelig afgørelse under retsmæglingen. Den ene part ville føre retsmægleren som vidne. Byretten tillod ikke bevisførelsen. Det følger af retsplejelovens § 277 , at oplysninger, der fremkommer under en retsmægling, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige.
En part kan dog videregive oplysninger fra en retsmægling, hvis oplysningen hidrører fra parten selv eller det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.

Retten fandt ikke, at retsmægleren skulle afgive forklaring om en eventuel aftaleindgåelse i forbindelse med retsmæglingen. Retten lagde vægt på, at ”det klare udgangspunkt må være, at en retsmægler ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring”. Det blev også tillagt betydning, at det ikke var af afgørende betydning for sagens udfald om der blev afgivet forklaring. Landsretten var enig i resultat og begrundelse. U.2013.702Ø

Kommentar: Det er vigtigt, at retten har præciseret, at den altovervejende hovedregel er, at retsmægler ikke kan tvinges til at afgive forklaring. Det følger allerede af lovens tekst, men er nu slået fast af retten. Vær opmærksom på, at retsplejelovens regel kun gælder retsmægling, ikke andre former for konfliktmægling og mediation. Her kan problemet løses ved aftaleindgåelse om en tilsvarende tavshedspligt.