Hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan give besked om din holdning til behandling, skal lægerne følge dine ønsker i dit behandlingstestamente
Fra 1. januar 2019 kan du oprette det, man kalder et behandlingstestamente. Et behandlingstestamente omhandler udelukkende dine ønsker om fravalg af behandling, hvis du skulle komme i en situation, hvor du ikke længere er i stand til at udtrykke din holdning til en behandling.
Det er derfor ikke det samme som et testamente.
Med et behandlingstestamente gør du klart for læger, sundhedspersonale og dine pårørende, om du vil fravælge behandling i nogle bestemte situationer — nemlig:
Livsforlængende behandling, hvis du er såkaldt uafvendeligt døende. Det vil sige, at døden forventes at indtræde inden for dage eller uger.
Livsforlængende behandling, hvis du, på grund af svær invaliditet, varigt vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
Behandling, som kan føre til din overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen kan være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Du kan desuden tilkendegive i behandlingstestamentet, at du ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter “Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile”.
Det betyder, at du — som udgangspunkt — ikke vil kunne gives livsforlængende behandling ved brug af tvang.
Selv om du har oprettet et behandlingstestamente, er det stadig vigtigt, at du taler med din læge om ønsker vedrørende livsforlængende behandling, herunder hjertestop — og at et eventuelt ønske om fravalg af genoplivning bliver journalført.
Det kræver nemlig en lægelig vurdering for, at behandlingstestamentet skal træde i kraft, og den vurdering er der ikke altid tid til i en akut situation, fx ved hjertestop.
Hvis ikke dit ønske fremgår af din journal, har sundhedspersonalet pligt til genoplivning.