En eneanpartshaver, der via et 100% ejet holdingselskab ejede et driftsselskab, ønskede at driftsselskabet skulle generationsskiftes til hans 2 børn, således at børnene købte hver 25% af anpartskapitalen i driftsselskabet. Da børnene ikke havde mulighed for at betale den fulde markedspris for anparterne, blev Ligningsrådet spurgt, om det skattemæssigt kunne anerkendes, at vedtægterne i driftsselskabet blev ændret, således at de anparter, som holdingselskabet ejede, blev opdelt i forskellige klasser, hvor de 50% af anparterne, som holdingselskabet beholdt, havde forlods udbytteret. Ligningsrådet godkendte generationsskiftemodellen. Med anmodningen havde skatteyderens repræsentant endvidere fremsendt en detaljeret opgørelse over størrelsen af de forlods udbytter som holdingselskabet skulle modtage. I denne opgørelse havde repræsentanten foretaget en opgørelse over selskabets værdi, en forrentning af forlods udbytte samt indregnet risikoen for, om det forlods udbytte kom til udbetaling. Ligningsrådet ændrede opgørelsen af selskabets værdi, men tiltrådte repræsentantens forslag til forrentning og risiko.
KOMMENTAR: Afgørelsen er en understregning af, at forlods udbytter kan anvendes som en generationsskiftemodel, hvor generationsskiftet bliver for dyrt som følge af goodwill i det selskab, der skal generationsskiftes. Modellen gør, at den, der sælger aktierne, får vederlaget for den goodwill, som den af selskabet drevne virksomhed har oparbejdet. Da den forlods udbytteret som regel er tidsbegrænset, har sælgeren også en interesse i, at den goodwill der er på overdragelsestidspunktet omsætter sig i et overskud mens udbytteretten løber. Modellen kan være fordelagtig ved generationsskifte inden for familien, men også ved generationsskifter ud af familien. Afgørelsen illustrerer endvidere hvorledes værdiansættelsen af den forlods udbytteret kan ske.