Højesteret har afsagt dom den 3. september 2020, hvor Allan Ohms fik medhold med dommerstemmerne 5-0.

Dommen giver anledning til, at du husker selv at have tjek på, hvem der får dine pensioner og forsikringer ved din død.

Højesterets dom har betydning for, hvem der er har ret til forsikringssummen ved død, når pension eller forsikring skal udbetales til “nærmeste pårørende”. Udtrykket “nærmeste pårørende” er et juridisk udtryk og betydningen af det er defineret i forsikringsaftaleloven. Den 1. januar 2008 blev denne lov ændret, idet retsstillingen for samlevere blev styrket.

Højesteretsafgørelse har stor betydning for om din samlever eller dine børn modtager ordningen afhængig af, hvornår ordningen er oprettet.

Reglerne

Udbetaling fra forsikringer/pensioner ved død tilfalder “nærmeste pårørende”, hvis ikke du aktivt har indsat en begunstiget.

I 2008 blev reglerne om, hvem der anses for din nærmeste pårørende, og dermed hvem der modtager udbetalingen ved død, som nævnt ændret og idéen var at styrke samleverens retsstilling på bekostning af børns stilling.

Når du tegner en forsikring i dag og bruger standardklausulen “nærmeste pårørende” som begunstiget, vil din samlever på samme måde som en ægtefælle være begunstiget på førstepladsen og dermed foran dine børn.

Det er dog en betingelse, at du og din samlever har fælles bopæl og at I enten:

  1. har, venter eller har haft børn sammen eller
  2. har levet sammen i ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.

Før 1.1.2008 var børn begunstiget som nærmeste pårørende foran samlever.

Højesterets afgørelse

Højesteret har i den her nævnte principielle sag forholdt sig til dette. I sagen var en forsikring tegnet i år 2001, altså før lovændringen af begrebet “nærmeste pårørende” trådte i kraft.

I sagen havde forsikringstageren, E, tegnet en forsikring, hvor “nærmeste pårørende” var begunstiget. Før 1. januar 2008 ansås “nærmeste pårørende” for kun at omfatte ægtefælle eller livsarvinger. E var skilt, og derfor var den nærmeste pårørende E’s livsarving, hans eneste datter.

PFA Pension skrev i 2011 et brev til alle dets 344.000 kunder, herunder også E. PFA skrev, at der ville ske en ændring af begrebet ”nærmeste pårørende” og at dette også ville have betydning for de forsikringer, der var tegnet før 2008.

PFA skrev desuden i brevet, at kunderne accepterede ændringerne ved at fortsætte med at betale til forsikringen, efter at ændringerne af vilkårene trådte i kraft den 1. januar 2012. PFA krævede altså ikke et aktivt svar fra ejeren af livsforsikringen.

PFAs ændringer i vilkårene ville for E betyde, at hans “nærmeste pårørende” herefter ville være hans samlever, som han levede sammen med frem til hans død. Hans datter ville altså ikke få nogen del af forsikringssummen.

Det principielle spørgsmål i sagen var, om PFA ved passiv accept fra kundernes side kunne ændre definitionen af nærmeste pårørende med den konsekvens, at samleveren, og ikke barnet, skulle have forsikringssummerne.

Ændring kræver en ‘aktiv’ tilkendegivelse

Højesteret fastslår ved afgørelsen, med dommerstemmerne 5-0, at det fremgår af de overgangsregler, der blev lavet ved ændringen af loven, at ændringerne af Forsikringsaftaleloven, og dermed også ændringen af begrebet ”nærmeste pårørende”, ikke skulle have betydning for de forsikringer, der var tegnet før 2008 før lovændringen. Derudover fremgår det også af disse overgangsregler, at hvis en forsikringstager ville have lovændringen i begrebet “nærmeste pårørende” til at gælde for de af hans forsikringer, der var tegnet før 2008, så skulle denne give forsikringsselskabet besked om dette.

Højesteret fastslår, at en ændring af, hvem der skal anses for at være forsikringstagerens nærmeste pårørende, er en ændring, der kræver en “aktiv” tilkendegivelse fra kunden og kan derfor ikke ske ved passiv accept, sådan som PFA forudsatte.

På den baggrund fastslår Højesteret, at en ændring af, hvem der skal anses for at være forsikringstagerens nærmeste pårørende, er en ændring, der kræver en “aktiv” tilkendegivelse fra kunden og kan derfor ikke ske ved passiv accept, sådan som PFA forudsatte.

Sagen ændrede derved ikke i vilkårene i E’s forsikring, og denne skulle derfor udbetales til hans livsarving i henhold til det nærmeste pårørendebegreb, der var gældende før 1.1.2008.

Ifølge PFA betyder dommen, at der er udbetalt forkert i en række sager, som PFA skønner vil koste PFA op til 25 millioner kroner. Det vides ikke på nuværende tidspunkt hvor mange andre forsikringsselskaber, der har begået samme fejl som PFA.

Tjek dine forhold, og søg rådgivning

I kølvandet på denne dom er det derfor vigtigt at du sikrer dig, hvem der er begunstiget. Hvis det er “nærmeste pårørende” afhænger retten til forsikringssummen af, om oprettelsen af forsikringen/pensionsordningen og/eller indsættelsen af den begunstigede er sket før eller efter 1. januar 2008.

Derfor; er du samlever og tror du, at du er sikret, så kan du tage fejl, og er du barn til en forældre, der er død mellem 2008 og i dag, så kan du muligvis være blevet “snydt” i forbindelse med udbetalingen.

Du skal også være opmærksom på, at din samlever ved ændringer i policer muligt på anden måde “automatisk” er kommet foran dine børn. Hvis du ikke ønsker det , så tjek op på forholdet.

Forum Advokater rådgiver dig gerne nærmere.