Et pengeinstitut drev filial fra lejede lokaler i en ejendom, der tilhørte den lokale brugsforening og hvorfra denne tillige drev forretning.
Lejemålet blev opsagt af brugsforeningen, da det forholdt sig således, at brugsforeningen selv skulle bruge lokalerne til udvidelse af forretningen.
Fra pengeinstituttets side blev der protesteret over opsigelsen, og subsidiært rejst krav om erstatning for opsigelsen og godtgørelse for tabt goodwill.
Pengeinstituttet dømtes dog til at anerkende, at opsigelsen var rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.
Da pengeinstituttets forbliven i samme ejendom ikke ansås for værende af væsentlig betydning og værdi for en virksomhed af denne art, ansås lejemålet ikke som værende omfattet af erhvervslejelovens § 62, stk. 1, hvorfor pengeinstituttet ikke kunne gøre krav på hverken godtgørelse for tabt goodwill eller erstatning for opsigelsen.
(UfR 2002.1889)