Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 er selskabsloven ændret. Ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, idet Erhvervs- og Vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og dette endnu ikke er sket.
De væsentligste ændringer er i hovedtræk
1 – MINDSTEKAPITAL I ANPARTSSELSKABER
Kapitalkravet for anpartsselskaber ændres fra minimum 80.000 kr. til minimum 50.000 kr.
2 – IVÆRKSÆTTERSELSKABER
Fremover vil man kunne stifte iværksætterselskaber (IVS) med en selskabskapital på 1 kr. eller mere.
Iværksætterselskaber er anpartsselskaber, der ikke opfylder kapitalkravet på 50.000 kr., men som opfylder betingelserne i den nye § 357a.
Kapitalen skal indskydes kontant.
Det er et krav, at iværksætterselskaberne årligt henlægger mindst 25% af selskabets overskud til en bunden reserve. Underskud gør derimod ikke reserven mindre. Efterhånden vil der med overførslen af mindst 25% af overskuddene til den bundne reserve ske en opbygning af selskabets kapitalgrundlag, og når dette samlet udgør mindst 50.000 kr., kan (men ikke skal) selskabet omdannes til anpartsselskab.
Bemærk at man ikke vil kunne omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab. I givet fald skal man først omdanne til et anpartsselskab og derefter omdanne dette til et aktieselskab.
For at omdanne et iværksætterselskab til et anpartsselskab forudsættes der et dobbelt 2/3 flertal som ved vedtægtsændringer og et sæt vedtægter der opfylder reglerne for anpartsselskaber. Kreditorerne skal ikke samtykke til omdannelsen, idet der ligesom ved omdannelse af for eksempel et anpartsselskab til et aktieselskab er tale om universalsuccession. I forbindelse med omdannelsen skal der udarbejdes en vurderingsberetning om, at kapitalen er tilstede.
3 – KAPITALTAB
Man skal være opmærksom på, at kapitaltabsreglerne principielt også gælder for iværksætterselskaber. Loven laves om, idet den hidtil har statueret, at der er tale om et kapitaltab, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end 62.500 kr. Denne beløbsgrænse forsvinder med den nye lov, så man kan have et selskab med en kapital på f.eks. 50.000 kr., hvoraf alene 30.000 kr. er i behold, uden at der er en kapitalstabssituation.
Når det fremover forholder sig sådan, at ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at generalforsamlinger afholdes senest seks måneder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, kan man regne ud, at der hurtigt kan opstå en kapitaltabssituation i et selskab med en kapital på 1 kr. Man skal dog være opmærksom på, at iværksætterselskaber kan stiftes til en overkurs, så man i realiteten indskyder mere end en krone og resten indgår som overkurs.
I forbindelse med stiftelse af iværksætterselskaber gælder det, som beskrevet, at kapitalen skal indbetales i kontanter, ligesom kapitalforhøjelser skal finde sted i kontanter. Man kan altså ikke anvende andre værdier end kontanter som indskud i iværksætterselskaber. Dette indebærer også, at man ikke kan bruge lov om skattefri virksomhedsomdannelse til at etablere et iværksætterselskab med værdier i form af en bestående virksomhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de almindelige regler om, at kapitalberedskabet til enhver tid skal være forsvarligt i forhold til selskabets drift også gælder i iværksætterselskaber. Ledelsen er ansvarlig for, at selskabet ikke er underkapitaliseret. Man bør derfor fortsat udarbejde budgetter over den nødvendige likviditet i selskabet og påse, at den indskudte kapital er tilstrækkelig til den påtænkte drift.
4 – DELVIS INDBETALING
I den nugældende selskabslov kan man (med kontanter) nøjes med at indbetale 25% af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr. Fremover bliver det mindst 50.000 kr., da kapitalgrænsen for anpartsselskaber er ændret.
I den hidtidige lov skulle en eventuel overkurs være indbetalt fuldt ud. Dette ændres i den nye lov for så vidt angår anpartsselskaber, men ikke for så vidt angår aktieselskaber. Det betyder, at der fremover kan træffes beslutning om, at en eventuel overkurs i anpartsselskaber ikke betales fuldt ud, men betales med samme andel som selskabskapitalen. Man kan selvfølgelig også indbetale overkursen fuldt ud, selvom selskabskapitalen kun indbetales delvist.
5 – ÅBNINGSBALANCE
Efter den nugældende selskabslov, skal man ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et selskab udarbejde både en åbningsbalance og en vurderingsberetning. Fremover skal der ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab ikke udarbejdes åbningsbalance, men kun vurderingsberetning.
Ændringerne gælder tilsvarende ved kapitalforhøjelse med apportindskud, kapitalnedsættelse til udlodning i andre værdier end kontanter og ved udbytteudlodning i andre værdier end kontanter.
6 – REGNSKABSMÆSSIG VIRKNING
Fremover vil man kunne stifte selskaber med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, ikke blot ved indskud af en bestående virksomhed eller bestemmende aktiepost i et andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden slags virksomhed, f.eks. et kommanditselskab eller et interessentskab.
7 – VEDTÆGTER (LEDELSEN)
Minimumskravene til selskabets vedtægter øges, idet der skal gives flere oplysninger i relation til selskabets ledelsesorganer. Det gælder den valgte ledelsesstruktur (bestyrelse eller tilsynsråd og direktion) og for aktieselskabers vedkommende oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer i ledelsesorganerne.
8 – KAPITALNEDSÆTELSE
I § 193 præciseres det, at selskabets centrale ledelsesorgan kan træffe beslutning om gennemførelse af kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve, når kreditorernes frist på fire uger for anmeldelse af krav til selskabet er udløbet. Denne mulighed eksisterer allerede, men muligheden fremgår ikke af loven i sin nuværende formulering, hvorfor man har fundet det hensigtsmæssigt at præcisere det.
9 – EGNE AKTIER OG ANPARTER
Ved erhvervelse af egne kapitalandele bliver det fremover således, at erhvervelse mod vederlag må ske med beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte. Tidligere kunne også midler, der kunne anvendes til udlodning af ekstraordinært udbytte, anvendes.
10 – GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNINGER
Der indsættes et nyt kapitel om grænseoverskridende flytning af hjemsted. Efter reglerne kan selskaber omfattet af selskabsloven flytte hjemsted til et andet EU- eller EØS-land, ligesom selskaber med registreret hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan flytte hjemsted til Danmark. Kreditorernes samtykke kræves ikke til flytning af hjemsted. En flytning af hjemsted forudsætter dog, at lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte hjemsted fra eller til, tillader grænseoverskridende flytning.
11 – FUSION OG SPALTNING
Der indføres en række justeringer i forhold til fusions- og spaltningsreglerne. Ændringerne vedrører for en stor dels vedkommende præciseringer i bestemmelserne i forhold til, at fusions- og spaltningsplaner kan fravælges.
I de tilfælde hvor de deltagende selskaber har fravalgt udarbejdelsen af en fusionsplan, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og cvr.nr. på de deltagende kapitalselskaber. Det samme gør sig gældende, hvis udarbejdelse af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling er fravalgt. Reglerne gælder tilsvarende ved spaltning, jf. § 262, stk. 2 og stk. 4.
I § 248 tilføjes det at selskaberne foruden de oplysninger, der allerede skal afgives i medfør af bestemmelsens stk. 2, tillige skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i selskabets senest aflagte årsrapport og generalforsamlingsdagen. Dette gælder tilsvarende ved spaltning, jf. § 266, stk. 2.
12 – SMBA
Det vil ikke være muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (SMBA) efter den 1. januar 2014. Det vil derimod fortsat være muligt at stifte andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA). Eksisterende selskaber med begrænset ansvar kan fortsætte som hidtil.