En anpartshaver havde i strid med forbudet mod
anpartshaverloven i anpartsselskabsloven § 49 formået sit selskab til at yde sig et lån på 125.000 kr.
Selskabet gik konkurs, og anpartshaveren gjorde gældende, at han forud for konkursen havde foretaget tilbagebetaling via en mellemregningskonto.
Landsretten fastslog, at selskabers udgifter som udgangspunkt betales ved selskabsmidler og ikke medanpartshaveres private midler, og at der derfor
påhvilede en anpartshaver en streng
dokumentationspligt, hvis han havde foretaget selskabsbetalinger med private midler. Da en række krediteringer var bogført på grundlag af håndskrevne bilag, der ikke var dokumenteret ved underbilag, fandt landsretten, at anpartshaveren ikke havde dokumenteret at have betalt selskabsmidler med egne midler og dermed tilbagebetalt lånet. Derfor dømtes anpartshaveren til at indbetale 125.000 kr. til konkursboet.
(Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, 10. afd., sag B-0356-02)
Kommentar: Dommen kan sammenholdes med dommen, der er refereret i Lovorientering 2002/1 om en direktør, der havde købt aktiver fra selskabet og videresolgt dem og på den baggrund opnåede en
fortjeneste på 60.000 kr., som Østre Landsret bestemte, at han skulle indbetale til kurator, bl.a. fordi den af ham påberåbte aftale til støtte derfor ikke var indgået skriftligt.