Udlejer købte på tvangsauktion en ejendom, hvor Lejer lejede en lejlighed. Udlejer sagde lejeaftalen op, fordi han ikke mente Lejer måtte holde hund i lejemålet.
Fogedretten tog gav Udlejer ret og lejeren ankede sagen til landsretten. Landsretten lagde til grund, at Lejeren havde en mundtlig aftale med den tidligere ejer af ejendommen om, at hun måtte holde hund i lejemålet. Landsretten lagde til grund, at Udlejer ved købet på tvangsauktion ikke kendte denne aftale. Den fremgik ikke af lejekontrakten og den blev ikke oplyst ved tvangsauktionen.
Juridisk var det afgørende, om Lejerens ret til at holde hund var en rettighed, der efter lejelovens § 7, stk. 1, er gyldig mod enhver uden tinglysning, eller om der var tale om en videregående rettighed, som kun er beskyttet, hvis den er tinglyst, jf. lejelovens § 7, stk. 2.
Landsretten ændrede fogedrettens afgørelse og gav Lejeren lov til at blive boende. Det blev begrundet i, at det ifølge retspraksis er sådan, at beskyttelsen ikke kun gælder rettigheder, der følger direkte af lejeloven. Beskyttelsen gælder også rettigheder vedrørende en lejers brug, der støttes på en aftale mellem lejer og en tidligere ejer af ejendommen. Det er dog en betingelse, at aftalen ikke går videre, end hvad der med rimelighed kan forventes for et lejemål af den pågældende karakter.
Landsretten mente, at en ret til at holde hunde ikke er en videregående rettighed. Den kan derfor gøres gældende mod en køber, selvom den ikke er tinglyst. Udlejer må derfor leve med at Lejeren kan blive i lejemålet sammen med hunden.
U.2014.272Ø