Denne dom illustrerer betydningen af reglerne om indløsningspligt i aktieselskabsloven, samt generalforsamlingens kompetence.
I en højprofileret sag afsagde Østre Landsrets 4. afdeling den 13. juni 2007 dom omkring følgende problemstilling.
Ifølge aktieselskabsloven § 20 b skal mindretalsaktionærerne tåle at blive indløst af en hovedaktionær, hvis hovedaktionæren ejer mere end 9/10 af aktierne i et selskab og har en tilsvarende del af stemmerne. Selskabets bestyrelse skal være indforstået med indløsningen.
Efter aktieselskabsloven § 20 e skal mindretalsaktionærerne tilsvarende tåle at blive indløst til en tilbudsgiver, forudsat tilbudsgiver har erhvervet mere end 9/10 af aktierne og stemmerne i et selskab.
I denne sag havde hovedaktionæren kun 88,2% af aktierne og kunne derfor ikke gennemføre indløsning i medfør af lovens indløsningsregler.
Efter aktieselskabsloven § 79, stk. 2, nr. 3, kan beslutninger om vedtægtsændringer, hvorved aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse udenfor tilfælde af selskabets opløsning, vedtages med mindst 9/10 af de afgivne stemmer og af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Denne bestemmelse muliggør altså efter sin ordlyd indløsning, selvom beslutningen ikke træffes med 9/10 af samtlige stemmer i selskabet, idet det ikke er alle stemmer i selskabet, der er udgangspunktet for beregningen, men kun stemmerne og kapitalen knyttet til de aktier, der er repræsenteret på generalforsamlingen.
På en generalforsamling besluttede mindst 9/10 af de afgivne stemmer af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital at indsætte en bestemmelse i vedtægterne om indløsning uden, at selskabet samtidig skulle opløses.
Mod protest nægtede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at registrere vedtægtsændringen som styrelsen anså for ulovlig.
Landsretten måtte nu dels tage stilling til, hvorvidt vedtægtsændringen var gyldig og dels tage stilling til, hvorvidt det var berettiget, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægtede at registrere vedtægtsændringen.
Landsretten tog udgangspunkt i, at reglerne i aktieselskabsloven § 20 b og 20 e havde til formål at etablere en mindretalsbeskyttelse, og at udgangspunktet ved fortolkningen således måtte være, om der var tilstrækkeligt grundlag for at nå frem til, at lovgiver havde ønsket at mindretalsbeskyttelsen skulle kunne fraviges til skade for mindretalsaktionærerne gennem en vedtægtsændring i medfør af lovens § 79, stk. 2, nr. 3. Landsretten fandt ikke sikkert grundlag for at antage, at dette var tilfældet.
På den baggrund fandt landsretten den på den ekstraordinære generalforsamling vedtagne vedtægtsændring for ulovlig og dermed ugyldig.
Det fulgte heraf, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde været berettiget til at nægte at registrere vedtægtsændringen, idet styrelsen anses for berettiget til at nægte at registrere ulovlige vedtægtsændringer.
(Østre Landsret, 4. afd., nr. B-809-06 og B-1746-06)