Klager havde gjort gældende, at de danske regler for bloddonorer forskelsbehandler homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle mænd. Det donerede blod bliver i dag screenet flere gange, før det anvendes til patientbehandling, hvorfor der ikke burde være nogen risiko ved blodet, og mange homoseksuelle lever i fast parforhold, ligesom heteroseksuelle par.
Indklagede gjorde gældende, at risikovurderingen, som den aktuelt foretages i Danmark, har til formål at sikre, at der for en modtager af blod opnås den størst mulige sikkerhed for, at modtageren ikke bliver udsat for risiko for smitte med sygdomme, der kan overføres via blodet. Det drejer sig om en samlet risikovurdering og ikke om en vurdering af homoseksualitet, eftersom kvinder, der har haft sex med andre kvinder, ikke udelukkes fra at være bloddonorer.
Endvidere er risikoen for, at mænd, der har haft sex med andre mænd, er smittet med HIV ud fra oplysningerne fra Statens Seruminstitut væsentligt højere end for mænd, der ikke har haft sex med andre mænd.
Endvidere kan test og screening af blod ikke sikkert udelukke enhver risiko for overførsel af transfusionsoverførbar smitte, idet der eksisterer en såkaldt vinduesfase, som betegner det tidsrum, der får fra en donor er smittet, til virusinfektionen kan påvises ved de anvendte tests. Denne vinduesfase kan for de relevante infektioner variere fra nogle dage til nogle uger.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn ikke gælder i tilfælde, hvor en forskelsbehandling af det ene køn er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Uanset, at bestemmelsen skal fortolkes snævert, og at en forskelsbehandling af denne karakter ikke var nævnt i forarbejderne, fandt nævnet dog på baggrund af oplysningerne fra indklagede, at reglerne for bloddonorer er objektivt begrundet i et legitimt mål, og at midlerne til at opnå dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Nævnet fandt derfor, at reglerne for bloddonorer ikke er i strid med lovens forbud mod forskelsbehandling.
Kilde: Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 7100018-13