På søndag (!), den 1. november 2015, træder ny bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder i kraft. Nu skal din bank, når du får et boliglån, som udgangspunkt sikre, at du lægger en passende udbetaling. Hvad er det så? Ja det har Finanstilsynet grublet over og resultatet er blevet: 5% af købesummen i alle handler, dog med mulighed for undtagelser…
Det er et dansk fænomen vi ser her. Først plastrer Folketinget den finansielle sektor til med regler på kryds og tværs. Man har et Finanstilsyn, der – med en af finanskrisens markante aktører som direktør – med opgaven at passe på, at bankerne følger reglerne. Så er det jo måske også fornuftigt at producere nogle regler, der kan kontrolleres?
Nej, mener jeg. Hvis bankerne følger loven – og det tjekker Finanstilsynet jo ? – så er der ikke brug for en ny regel, endnu en ukrudtsplante i det alt for store bureaukratiske ukrudtsbed.
Hvad med det unge par, der har været på SU. De har ikke sparet op, men nu er den ene blevet læge og den anden er aktuar. De har begge fået job i anerkendte virksomheder. Skal de nægtes et boliglån, fordi de ikke har sparet op? Og skal det unge par, der har taget studielån og har ladet nogle penge stå på kontoen så kunne låne frit?
Hold nu op.
Og sådan kunne jeg blive ved. For eksempel antages det, at selvom din bank ved, at du har lånt de 5% et andet sted – bare ikke i din boliglånsbank – så har din bank ikke pligt til at give afslag på lånet. Hula hej, hvor det går.
Hvis du har en kassekredit i din boliglånsbank og hvis du trækker på den, så er det OK. Men ikke hvis du har oprettet din kassekredit i forbindelse med boliglånet.
I særlige tilfælde vil det være muligt at fravige reglen, men så skal boliglånet behandles på et højere niveau end det niveau i banken, der normalt kan træffe bestemmelse om boliglån.
Jeg synes det er pinligt at vi får endnu en bureaukratisk regel på boligområdet. Det berører rigtig mange mennesker. I forvejen er boligområdet gennem de seneste 10-15 år blevet belastet med en række regler, som øger bureaukratiet. Overskriften har været ”forbrugerbeskyttelse”, men resultatet er blevet stik modsat: ingen boligkøber kan i dag fuldt ud overskue alt det papir, der skal lægges på bordet. Brancher arbejder målrettet med at omgå reglerne eller suboptimere. Lad mig nævne et enkelt eksempel: den sælger, der vil begrænse sælgeransvarsrisikoen kan gøre det ved at fremlægge en tilstandsrapport, en el-tjekrapport og et tilbud om ejerskifteforsikring og betaling af halvdelen af præmien. Det har ført til, at de fleste ejendomsmæglere anbefaler sælgerne at fremlægge et forsikringstilbud fra det billigste – og normalt det dårligste – forsikringsselskab. Og det var jo ikke meningen med forbrugerbeskyttelsen.