Hvis et selskab bliver tvangsopløst kan der være belæg for genoptagelse med baggrund i, at der fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt er anledning dertil, jævnfør aktieselskabslovens § 58.
I en konkret sag var et selskab blevet tvangsopløst uden midler. Selskabet havde været komplementarselskab i et kommanditselskab og efter tvangsopløsningen var kommanditselskabet uden rets- og partsevne, idet et kommanditselskab uden en komplementar ikke længere kan fastholde identitet som kommanditselskab. I virkeligheden kan man selskabsretligt tale om, at et kommanditselskab uden en komplementar er et selskab, der kun har deltagere der hæfter med deres indskud og dermed nærmer selskabsformen sig i så fald aktie- eller
anpartsselskabets, uden nødvendigvis at opfylde form- og kapitalkravene for disse.
Da kommanditselskabet imidlertid var involveret i en retssag i Østre Landsret og derfor havde brug for at have rets- og partsevne, anmodede selskabets advokat om, at tvangsopløsningen af komplementaren blev genoptaget således, at der stadig var en komplementar i kommanditselskabet.
Østre Landsret lagde til grund, at det eneste formål med den ønskede genoptagelse var, at selskabet skulle genindtræde som komplementar for kommanditselskabet, og at selskabets hæftelse som komplementar ville være uden realitet, da selskabet var uden midler eller udsigt til at modtage sådanne, og at en genoptagelse alene ville omfatte en bobehandling.
Landsretten var enig med skifteretten i, at der herefter ikke forelå sådanne omstændigheder at bobehandlingen burde genoptages, jævnfør anpartsselskabslovens § 58.
(Østre Landsrets kendelse af den 5. maj 2004 – i kære i 22. afdel. Nr. B-1092-04
UfR2004.2199 ØLK)