Det er en betingelse for at den fulde danske skattepligt ved fraflytning ophører, at skatteyderen opgiver sin helårsbolig. Dette kan enten ske ved salg af helårsboligen eller ved at helårsboligen udlejes uopsigeligt i 3 år.
I en kendelse har Landsskatteretten afgjort, at et sommerhus, som en pensionist efter planlovens § 41 har ret til at anvende som helårsbolig, skal anses for en helårsbolig ved bedømmelsen af om, den fulde danske skattepligt til Danmark er ophørt.
(Landsskatterettens kendelse af 14. september 2005)
Kommentar:
Det vurderes, at afgørelsen får stor betydning for pensionister og efterlønsmodtagere, der påtænker at flytte til udlandet. Med afgørelsen vil pensionister, der har ret til at bruge deres sommerhuse til helårsbolig, skattemæssigt være stavnsbundet til Danmark.
Reglerne:
Efter planlovens § 41 har pensionister over 67 år, efterlønsmodtagere over 60 år samt førtidspensionister en personlig ret til at bruge et sommerhus som helårsbolig, såfremt den pågældende har ejet sommerhuset i mindst 8 år. Det er ikke en ret man skal søge om, da den kommer automatisk efter 8 års ejerskab. Omvendt kan man ikke frasige sig adgangen til at benytte sommerhuset som helårsbolig. Rent praktisk kan man dog undlade at benytte sommerhuset til helårsbolig.
Efter kildeskattelovens § 1 hænger ophøret af den fulde skattepligt sammen med opgivelsen af helårsbolig i Danmark. I praksis kræves der salg af helårsboligen eller at den udlejes uopsigeligt i 3 år.
Efter sommerhusloven må sommerhuse ikke udlejes erhvervsmæssigt, og en udlejning uopsigeligt i 3 år vil efter sommerhusloven være erhvervsmæssig udlejning.
Den foreløbige konklusion er, at Landsskatterettens kendelse betyder, at pensionister med ret til at bruge deres sommerhuse til helårsbolig, uanset om de gør brug af denne ret eller ej, kun kan komme af med den fulde danske skattepligt, såfremt de sælger sommerhuset.
Betydningen af at fuld dansk skattepligt bevares:
Bevares den fulde danske skattepligt, og etableres der tillige fuld skattepligt til et andet land ved erhvervelse af bolig i dette andet land, vil der være to lande, der kræver skat af alle indkomster. Alle kan se, at det kun kan gå galt. Det har de fleste lande også erkendt. Derfor er der mellem mange lande indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, som fordeler beskatningsretten mellem landene. Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med en lang række lande, herunder disse som vi har det største økonomiske samkvem med.
Alle dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en bestemmelse om, at det ene land er bopælsland og det andet land er kildeland. Typisk har bopælslandet beskatningsretten til de fleste indkomster, mens kildelandet alene kan beskatte nogle få udvalgte indkomsttyper. Er en person fuld skattepligtig til begge lande, skal det afgøres hvilket land der er bopælsland.
I Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster afgøres bopælslandet i første række efter hvor skatteyderen har en bolig til rådighed. Med Landsskatterettens kendelse har pensionisten helårsbolig til rådighed i Danmark. Samtidig har pensionisten også fået bolig i udlandet. Altså dobbelt bolig. Næste trin er at man ser på hvor pensionisten har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser). At afgøre centrum for livsinteresserne er ikke så lige til. Man ser på hvor formuen er placeret, og det er oftest i de to boliger. Man ser på hvor indkomsterne kommer fra, og for pensionister vil det ofte være fra Danmark. Man ser på hvor de familiemæssige og sociale forbindelser er stærkest, og ofte vil man nå frem til, at en ægtefælle eller samlever er medbragt til udlandet, men børn og børnebørn er fortsat i Danmark. Man kan se på hvor pensionisten oftest opholder sig, og det vil typisk være næsten lige meget i begge lande, da Danmark tillader ophold i op til 180 dage inden for en 12 måneders periode, uden at der statueres fuld skattepligt. Samlet er der altså en stor risiko for, at Danmark vil blive anset for bopælsland, og at Danmark derfor bevarer retten til at beskatte pensionen.
Kan man undgå at sommerhuset medfører bevarelse af fuld dansk skattepligt?
Nej og ja. De heldige kan omgå Landsskatterettens kendelse, og de uheldige må tåle den fulde skattepligt som pris for at bevare sommerhuset. Da reglerne fordrer at sommerhuset har været ejet i mindst 8 år, kan de pensionister, der er eneejere af sommerhuset, og som er gift eller samlevende, overdrage sommerhuset til ægtefællen/samleveren. Herefter kan sommerhuset ikke benyttes som helårsbolig før end at ægtefællen/samleveren opfylder kravene. Men det er omkostningskrævende at overdrage sommerhuset. De gifte pensionister slipper billigst. De kan nøjes med at betale for gaveægtepagten samt tinglysningsafgiften. For de samlevende kræver en overdragelse af sommerhuset, udover tinglysningsafgiften, at samleveren betaler for sommerhuset. Er dette ikke tilfældet, foreligger der en gave, som der, bortset fra de første kr. 52.700 skal betales en gaveafgift på 15% af. Har samlivet varet mindre end to år, skal der endda betales indkomstskat af gaven.