Formuleringen af et selskabs formålsbestemmelse er vigtig i mange henseender og præcis koncipering er derfor central. Der er gode eksempler på at det er gået galt. En ulovlig formålsbestemmelse er eksemplificeret i denne afgørelse fra Erhvervsankenævnet.
I en konkret sag ønskede et selskab et sæt vedtægter som havde følgende formålsbestemmelse
1. at eje og drive ejendommen
, x by, herunder
varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed,
2. at kautionere for banklån optaget i
forbindelse med låntagers overtagelse af en
butik, der i forvejen er tilknyttet K A.m.b.a.
Det fremgår imidlertid af den finansielle lovgivning, at erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse kun kan udøves af forsikringsselskaber i henhold til Lov om forsikringsvirksomhed § 5. Det pågældende selskab forsøgte derefter at formulere vedtægterne, således at punkt 2 ikke gik på kautioner, men på om fornødent at tilføre en erhverver af en butik, der i forvejen er tilknyttet K A.m.b.a., tilstrækkelige likvide midler til opfyldelse af sine forpligtigelser overfor banken vedrørende lån.
Erhvervsankenævnet udtalte i den forbindelse, at selskabet med den påtænkte formålsbestemmelse åbnede muligheder for at selskabet som led i sin erhvervsudøvelse kunne afgive støtteerklæringer til tredjemand, som ville være juridisk forpligtende og som reelt kunne sidestilles med kautionsforpligtigelser. Erhvervsankenævnet konstaterede at erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse for tredjemands betalingsevne kun må udøves af pengeinstitutter og skadeforsikrings-selskaber med tilladelse hertil.
Ankenævnet tiltrådte derfor en tidligere udtalelse fra Finanstilsynet om, at den påtænkte formålsbestem-melses punkt 2 ikke lovligt kunne angives som selskabets formål.
Selskabet måtte herefter opgive den nævnte formåls-bestemmelse.
(Erhvervsankenævnets kendelse af 18. oktober 2004, j.nr. 03-244-069)