Nu er det muligt at give hele virksomheden i pant på én gang, eller at give alle fordringer nuværende og fremtidige, i pant. Ordningen er sat i kraft pr. 1. januar 2006.
Det flydende pant, som det også kaldes, har været en kendt pantsætningsform i mange år i udlandet. I England, Norge, Sverige, og i Letland f.eks., har flydende pant (floating charge) længe været anvendt også af danske virksomheder, der har produktionsfaciliteter der, og lader låneforholdene være undergivet lokal ret.
I store træk tillader modellen med virksomhedspant, at man med det samme pantebrev/-aftale pantsætter simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, lagre af råvarer, halvfabrikata, og færdigvarer, fabriksnye motorkøretøjer m.v., driftsinventar og driftsmateriel, drivmidler og hjælpestoffer, besætning, goodwill, domænenavne, og andre immaterielle rettigheder. Den væsentligste undtagne gruppe aktiver er de driftsmidler og det inventar der er grebet af pant i bygningen (tinglysningsloven § 37). Køretøjer der er undtaget fra registrering vil ikke være omfattet af ordningen, ligesom der er en række andre mindre typiske undtagelser.
Pantet omfatter nuværende såvel som fremtidige aktiviteter og muliggør udskillelse, f.eks. salg, som følge af regelmæssig drift, og samtidig vil nye aktiver automatisk blive grebet af pantet (derfor betegnelsen at det er flydende). Man slipper med andre ord for at holde kontrol med de pantsatte genstande for at få pantebreve aflyst ved salg, og for at udfærdige og få tinglyst nye pantebreve ved køb af nye aktiver.
Pantet skal tinglyses i personbogen.
Virksomhedspantebreve vil blive slettet efter 10 år, men man får besked fra tinglysningskontoret tre måneder før fristen udløber. Fristen forlænges dog ved tinglysning af ændringer i pantet.
Hvis der efterfølgende gøres udlæg i genstande der var omfattet af pantet, vinder udlægget over pantet, og dermed udgår værdierne af pantet. Det kræves at udlægshaver orienterer panthaver senest på tredje hverdag efter udlæggets foretagelse, men det bliver jo så en vigtig ting for enhver inkassoafdeling at være opmærksom på. Mange frygter at dette, sammen med at der kan være andre pantsætninger i virksomheden, der ikke skal rykke for udlægget og dermed også opnår bedre retsstilling end virksomhedspantet, er en væsentlig udhuling af pantets effektivitet.
Øvrige kreditorer er beskyttet i konkurstilfælde ved, at den forøgelse af det pantsatte der måtte finde sted kort tid før en insolvensbehandling, kan omstødes. Dermed vil de forøgede aktiver kunne komme alle kreditorer til gode efter sædvanlig rangorden. En anden sikkerhed er, at virksomhedspantets panthavere, altså typisk pengeinstitutterne, hæfter med op til 50.000 kr. for konkursboomkostninger.
En anden nyskabelse, der ikke kan sameksistere med virksomhedspantet, er fordringspantet. Med det kan man pantsætte alle nuværende og fremtidige fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. Fordringspantet skal ikke respektere efterfølgende udlæg, og panthaverne skal ikke stille sikkerhed, men omfatter jo altså så til gengæld kun ét af de punkter, der ville være pantsat efter virksomhedspantordningen.
Virksomhedspantet og fordringspantet gør det lettere og dermed billigere at skabe sikkerhed for en långiver og skal derfor være medvirkende til at formindske långiveres risiko og samtidig lette låntageres manøvreringsevne. I det store hele vil pantsætningsformen kunne gøre det lettere og billigere at få finansieret sine forretninger. Det vil være en lettelse både for iværksætteren og for den etablerede virksomhed. Ulemperne må bedømmes i forhold til det.
(Lov nr.560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant), og Bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005 om ikrafttræden af lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love).