Vestre Landsret har i november 2011 taget stilling til, hvorvidt en forhenværende minkfar-mers anvendelse af et grundareal i strid med grundejerforeningens tinglyste ret medførte, at han havde fået ejendomshævd på det 2000 kvm store areal.
Minkfarmeren havde i 1959 lejet et areal på ca. 2000 kvm beliggende i landzone af den land-mand, der ejede ejendommen. Minkfarmeren købte i midten af 1960’erne arealet af landmanden, men der blev aldrig tinglyst skøde, da det ikke var muligt at få det pågældende areal udstykket fra hovedejendommen.
I begyndelsen af 1970’erne var der planer om, at arealet, samt de omkringliggende arealer, skulle benyttes til sommerhusbebyggelse, og minkfarmeren blev i den forbindelse lovet at få skøde på sit arealstykke. I løbet af 1970’erne ophørte minkfarmeren med at drive erhverv på ejendommen, men lod en garage blive stående på ejendommen, som han efterfølgende be-nyttede til fritidsformål, og i den forbindelse byggede han også til garagen.
Uanset den indgåede aftale om at minkfarmeren i forbindelse med udstykning af ejendom-men skulle have skøde på sit areal, var dette ikke muligt, idet arealet i forbindelse med ud-stykning til sommerhuse blev udlagt som fællesområde for sommerhusejerne. Uanset dette fortsatte den forhenværende minkfarmer med at anvende arealet til fritidsformål frem til 2009, hvor grundejerforeningen anlagde sag mod minkfarmeren med påstand om nedrivning af garagen og ophør med anvendelse af arealet.
Grundejerforeningen gjorde under sagen gældende, at minkfarmerens anvendelse af arealet ikke havde haft en sådan karakter og omfang, at der var grundlag for, at give minkfarmeren ejendomshævd på arealet. Endvidere havde minkfarmeren været bekendt med, at anvendel-sen var i strid med de på ejendommen tinglyste servitutter.
Minkfarmeren gjorde heroverfor gældende, at der ikke var grundlag for at pålægge ham at nedrive garagen og ophøre med at anvende arealet, og han nedlagde selvstændig påstand om, at grundejerforeningen skulle anerkende, at han havde vundet ejendomshævd over arealet, idet han i mere end 20 år havde anvendt arealet.
Byretten kom frem til, at minkfarmeren skulle nedrive garagen og ophøre med at anvende arealet. Vestre Landsret kom imidlertid til det modsatte resultat. Vestre Landsret anfører i sin afgørelse, at minkfarmeren havde fået fortrængt sin ejendomsret til arealet på det tidspunkt, hvor der skete udstykning til sommerhusformål. Fra dette tidspunkt blev minkfarmerens an-vendelse af arealet retsstridig. Da anvendelsen af arealet måtte have været åbenbar for grundejerforeningens medlemmer, og da rådigheden havde stået på i mere en 20 år, havde minkfarmeren vundet ejendomshævd på arealet.
[i](Vestre Landsrets dom af 10. november 2011 i 11. afdeling)[/i]