Den private benyttelse af el-cykel stillet til rådighed for transport i arbejdstiden er skattepligtig. El-cyklen anses dog for et arbejdsrelateret personalegode, der falder ind under bagatelgrænsen på 5.500 kr.

En kommune ønsker at stille el-cykler til rådighed for det social- og sundhedspersonale, der benytter egen cykel i forbindelse med tjenesten og modtager godtgørelse herfor. Personalet starter og slutter ikke arbejdet på samme sted, og de kører ikke samme rute hver dag. Af hensyn hertil er det mest hensigtsmæssigt at personalet tager el-cyklen med hjem.

Kommunen ønsker de skattemæssige konsekvenser afdækket.

Skatterådet starter med at fastslå, at der er tale om et personalegode, der principielt er skattepligtigt, idet el-cyklen vil være til rådighed for privat anvendelse.

Om værdiansættelsen udtales det, at værdien skal sættes til markedsværdien. For el-cyklerne må markedsværdien være det, der skal betales for langtidsleje af el-cykler. Skatterådet må konstatere, at der ikke (umiddelbart) findes udbydere af langtidsleje af cykler, og Skatterådet må også erkende, at ganges korttidslejen for el-cykler op med rådighedsperioden, så er der en risiko for, at værdien af fri el-cykel bliver højere end el-cyklens anskaffelsessum. Lejen må altså fastsættes skønsmæssigt.

Skatterådet afviser med henvisning til at el-cyklen er til rådighed at den kan falde ind under fri befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Skatterådet afviser ikke, at der kan være skattefrihed efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, såfremt el-cyklen ikke og faktisk ikke bruges privat.

Skatterådet tager herefter stilling til, om værdien af fri el-cykel falder ind under bagatelgrænsen (1.000 kr.) for mindre personalegoder. Dette afviser Skatterådet, idet værdien skønnes højere.

Endelig vurderer Skatterådet om værdien af fri el-cykel kan falde ind under bagatelgrænsen (5.500 kr.) for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet vurderer, at el-cyklerne fortrinsvis er sat til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Altså skattefrihed, såfremt summen af arbejdsrelaterede personalegoder for den enkelte ansatte er under 5.500 kr. om året. (SKM 2012.23)

Kommentar: Afgørelsens resultat er rimeligt. Kommunen slipper som arbejdsgiver for at skulle administrere en godtgørelsesordning, og de ansatte får et transportmiddel, som vil være dem en hjælp i udførelsen af arbejdsopgaverne. Det interessante ved afgørelsen er, at Skatterådet kommer til, at elcyklerne falder ind under grænsen for arbejdsrelaterede personalgegoder. Grundliggende kunne man jo så komme frem til, at det samme er gældende for fri bil. Når fri bil ikke kan placeres under arbejdsrelaterede personalegoder skyldes det, at fri bil udtrykkeligt er undtaget i ligningslovens § 16, stk. 3. Jeg kan godt forestille mig, at der vil blive udfoldet bestræbelser på at finde produkter og ydelser, der kan falde ind under reglen om arbejdsrelaterede personalegoder.