I salgs- og leveringsbetingelser indgår der ofte generelle ansvarsfraskrivelsesklausuler og i langt de fleste tilfælde vil disse være holdbare. Denne dom viser, at det dog ikke altid er tilfældet.
Københavns Vand benyttede et substrat ved navn Kings Agar B til at kontrollere vandkvaliteten.
Ved brugen fremviste dette substrat nogle små krystaldannelser, der blev fejlfortolket som pin point-kolonier og dermed som tegn på bakteriel forurening af vandet. Københavns Vand udledte i den forbindelse 200.000 m3 vand i Køge Å og igangsatte Thorsbro Vandværk, der ellers var under reparation. Først senere blev man blev klar over, at der var tale om en fejltagelse og at vandet ikke var forurenet.
Denne erstatningssag drejede sig om, hvorvidt sælgeren af substratet, selskabet Bie & Berntsen A/S, var forpligtede ti, at erstatte Københavns Vands tab ved de nævnte foranstaltninger og – i givet fald – producenten Steins Laboratorium A/S´s pligt til at refundere Bie & Berntsen A/S´s udgift til erstatning.
Erstatningspåstanden var kr. 256.240,00.
Bie & Berntsen A/S og Københavns Vand havde samhandlet i længere tid og bag på Bie & Berntsen A/S´s fakturaer havde der været påtrykt en række leveringsbetingelser, som inkluderede en ansvarsbegrænsning, som efter betingelsernes ordlyd afskærer driftstab og andet indirekte tab.
Efter de afgivne forklaringer lagde Østre Landsret til grund, at den påberåbte mangel var tilstede allerede ved leveringen fra producenten Steins Laboratorium A/S. Dette var således en retsligt relevant oprindelig mangel.
Retten fandt tillige at der var årsagsforbindelse mellem manglen og de tab som Københavns Vand krævede erstattet under sagen og at tabet har været påregneligt for både Steins Laboratorium A/S og for Bie & Berntsen A/S, idet de har været fuldt opmærksomme på, at det produkt de solgte, i hvert tilfælde blev anvendt til kvalitetskontrol af vand.
For så vidt angår ansvarsfraskrivelserne havde byretten lagt til grund, at Københavns Vand er professionelle og havde handlet i mange år med Bie & Berntsen A/S og at de derfor måtte kende til den sædvanlige og forventelige ansvarsfraskrivelse, der måtte anses at være aftalt mellem parterne.
Stik modsat dette fandt Østre Landsret at ansvarsfraskrivelsen, uanset om den måtte være gældende mellem parterne, under hensyn til manglens karakter og manglens følger, ikke kunne fritage nogle af parterne for ansvar for tabet. Landsretten tilføjede, at man i den forbindelse tillagde det betydning, at der ikke forelå oplysninger om, at de anførte salgs- & leveringsbetingelser forud for hændelsen på noget tidspunkt havde været drøftet eller fremhævet mellem parterne. I øvrigt fandt retten ikke at de tab som krævedes erstattet kunne betegnes som indirekte tab, men at de måtte betragtes som direkte.
(Østre Landsretsdom af 15. april 2004 i 8. afdeling B-877/03 og B. 915/03, UfR2004. 2012ØL)
Kommentar:
Dette er et eksempel på en rimelighedsbedømmelse i vurderingen af ansvarsfraskrivelsesklausuler og landsretten hægter antageligvis sin afgørelse op på en betragtning om, at parterne ikke udtrykkeligt havde opnået enighed om, at en eventuelt vedtaget ansvarsfraskrivelsesklausul skulle have et så omfattende virkeområde, som der ville udkræves for at lade den afskære et erstatningskrav i den konkrete sag.
At Byretten var nået til det modsatte resultat af Landsretten viser, at det er væsentligt, at ansvarsfraskrivelsesklausuler benyttes med påpasselighed, og formuleres af en advokat med indsigt i disse forhold.
Denne afgørelse refereres i Lovorientering såvel i rubrikken om erstatning som i rubrikken om almindelig erhvervsret på grund af dens betydelige pædagogiske værdi på begge områder.