Sagen vedrørte en ansat, som var/er leder af et politisk parti og tillige uddannet markedsføringsøkonom.
Den 1. september 2012 blev klager ansat som telesælger hos indklagede, hvor han indgik i et team på 12 medarbejdere (ud af i alt 430 ansatte medarbejdere i Danmark).
Den 14. december 2012 blev klager opsagt med fratrædelse den 31. januar 2013, uden at der i den forbindelse blev angivet nogen begrundelse for afskedigelsen.
Der blev under sagen fremlagt optagelser fra klagers samtaler med indklagede af henholdsvis den 10. og 14. december 2012.
Indklagede gjorde for Ligebehandlingsnævnet gældende, at opsigelsen af klager var begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Nærmere bestemt var en række af klagers kollegaer i løbet af december 2012 blevet opmærksomme på klagers politiske tilhørsforhold, og flere havde over for deres ledere givet udtryk for bekymring og utryghed. Konkret omfattede dette problem omkring 12 medarbejdere, som havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at arbejde sammen med klager, og indklagede havde derfor vurderet, at fortsat beskæftigelse af klager ville give anledning til uro og utryghed, herunder i form af arbejdsvægring eller sygemeldinger blandt flere medarbejdere. Det skal bemærkes, at de pågældende medarbejderhenvendelser under sagen fremstod udokumenterede, idet de udelukkende var sket mundtligt/telefonisk.
Indklagede gjorde på denne baggrund gældende, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers politiske tilhørsforhold men i væsentlige hensyn til virksomhedens drift i den afdeling, hvor klager var ansat.
Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse. Nævnet lagde herved vægt på, at klager var blevet afskediget efter få måneders ansættelse, og at indklagede havde oplyst, at man valgte at afskedige klager af hensyn til virksomhedens drift, idet 12 medarbejdere, svarende til 25 % af samtlige medarbejdere i afdelingen havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at arbejde sammen med klager, efter at de var blevet opmærksomme på hans politiske tilhørsforhold.
Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke havde dokumenteret, at der lå andre forhold til grund for beslutningen om at afskedige klager end hans politiske anskuelse. Det forhold, at indklagede vurderede, at der var risiko for alvorlig uro og utryghed, herunder arbejdsvægring, sygemeldinger samt opsigelser, er ikke en tilstrækkelig begrundelse for afskedigelsen af klager. Tilsvarende var der ikke fremlagt oplysninger om, at klager over for kollegaer, kunder eller andre interessenter ved sin optræden eller på anden måde havde tilsidesat sine forpligtelser over for indklagede, således at dette kunne begrunde en afskedigelse.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 6 måneders løn.
Kilde: Ligebehandlingsnævnets kendelse af 4. september 2013