Allan Ohms

Partner, advokat (H), konfliktløser (mediator), autoriseret bobestyrer

www.danskeadvokater.dk

FAGLIG PROFIL

Advokat(H), partner i Forum Advokater

HVEM ER JEG

I det følgende kan du læse lidt mere om hvem jeg er. Du er velkommen til at kontakte mig om spørgsmål – eller med kommentarer. 4638 0321 eller ao@forumadvokater.dk.

MIT SYN PÅ ADVOKATOPGAVEN

Jeg arbejder for at hjælpe mine kunder til en løsning. En advokat kan ikke rumme alt. Jeg arbejder med ledelse, mennesker og kommunikation. Som rådgiver for virksomheder, erhvervsledere og private. Særlig interesse for kommunikation, mediation – konstruktiv konfliktløsning, rets- og voldgiftssager, generationsskifte, arv, testamente og dødsboer samt erhverv og løsning af komplekse opgaver, navnlig hvor menneskelig indsigt er central.

Min indgangsvinkel til advokatopgaven er holdningspræget. Jeg har lyst til at være med til at få mennesker og dermed familier og virksomheder til at gro ud fra anerkendelsen af det enkelte menneskes unikke betydning.

FAGLIG PROFIL

Advokat(H), partner i Forum Advokater. En af Retten i Roskildes 6 faste dødsbobestyrere. Retsmægler ved Østre Landsret (mediation og moderne konfliktløsning). På Mediationsinstituttets liste over erfarne mediatorer.

SÆRLIGT OM RETSMÆGLING OG MEDIATION
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at løse konflikter. Jeg har beskæftiget mig med den rådgivningsmetode siden 2003 og

Uddanet hos Susse Humle: Mediation: En sag – to vindere (2001)

Advokaternes Mediatoruddannelse (november 2002 – januar 2003).

Diverse efteruddannelse arrangeret af Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Danske Advokater og Mediatoradvokater. Mindst to kurser årligt siden 2003 og frem.

Egen efteruddannelse i mediatorgruppe for 8 advokater.

Mediator Master Class advokat og mediator Tina Monberg.

Mediatornetværk – udbredelse af kendskabet til mediation og retsmægling.

Udpeget af Advokatrådet som retsmægler ved Retten i Roskilde (forsøgsordningen 24. april 2003 til og med 8. november 2006). Herefter fortsat retsmægler under Østre Landsret og Retten i Roskilde, genudnævnt senest i 2016.

Medlem af bestyrelsen for Mediatoradvokater (2006 – 2008).

Medlem af arbejdsgruppe for familiemediation under Mediationsinstituttet (fra 2014).

Diverse artikler om mediaton.

Medforfatter til bogen “Partsadvokatens rolle”, Djøfs forlag.

DRs “Nabokrig” – to udsendelser om mediation.

Diverse foredrag om og undervisning i mediation (DJØF, Advokatsamfundet, , advokatfuldmægtigforeninger, Roskilde kommune, interne kurser, offentlige møder).

Medlem af Mediatoradvokater og mediator på dennes mediatorliste.

Medlem af Mediationsinstituttet og mediator på dennes mediatorliste.

Udpeget af Mediationsinstituttet til mediationsopgaver (erhverv og privat).

Mediation for kunder i Forum Advokater.

Mediation for børn i konflikt.

BESTYRELSESPOSTER M.V.

Medstifter af Danske Advokater i 2008.
I bestyrelsen for Danske Advokater 2008 til 2014 og herefter medlem af repræsentantskabet for samme til 2016.

Underviser for advokatfuldmægtige i retorik, kommunikation og kundekontakt samt etik og kundekontakt og advokatens færdigheder.

Autoriseret bobestyrer ved retten i Roskilde.

FAGLIGE MEDLEMSKABER

Mediatoradvokater

Mediationsinstituttet

Danske Arveretsadvokater

Højesteretsskranken

Djøf

Juridisk Forening København

Roskilde Advokatforening

Har i 15 år siddet i Advokatrådets erhvervspolitiske udvalg om fast ejendom og fagudvalg for tingsret, Erhvervspolitisk udvalg vedrørende småsagsproces og retshjælp samt udvalg vedrørende advokatbranchens fremtid og udvalg for drift af advokatvirksomhed og Danske Advokaters Innovationsudvalg og nu Danske Advokaters Brancheudviklingsråd og tidligere redaktionskomitéen for fagbladet Advokaten og bladet Lov&Ret.

Arbejder på at få fokus på advokatbranchen for at initiere omstilling af branchen til en aktiv og proaktiv frontløber indenfor de områder, hvor advokater kan gøre en forskel, hvis vi vel at mærke agerer på en måde, der svarer til den tid vi lever i.

UNDERVISNING OG KURSER

Har undervist i en årrække indenfor bestyrelsesarbejde, generationsskifte, fast ejendom, foreningsret, mediation, testamenter, ægtepagter, papirløses retsforhold, supervision, kreativitet, retorik for advokater og kommunikation samt netværksorganisation.

Deltog som udvikler af Advokatsamfundets uddannelse af advokatfuldmægtige og som underviser på samme.

Holder løbende foredrag om mennesker og advokatbranchen samt faglige kurser, herunder ca. 15 åbne kurser om jura, herunder mediation, retsmægling og retssager.

Mentor i Djøfs coachingkorps.

SKRIBENTVIRKSOMHED

Har i en årrække skrevet om faglige, kulturelle og sociale emner i dags- og fagpresse, radio og TV.

Har været fast klummeskriver for Berlingske Business og jeg redigerer Berlingske Business Private Penge (om privatjura) i lørdagsudgaven. Klummeskriver ved DJØF-bladet og Advokaten. Boganmelder ved forskellige tidsskrifter. Medvirket i P1 Debat nogle gange om jura , historie, politik og kommunikation og om et sprog for døden.

HOLDER AF

Min familie. Mine holdspillerkollegaer og det vi sammen har skabt. Mennesker. Hotel Hunger. Lisa Ekdal. Big Fat Snake. Caroline Henderson. Leonard Cohen. Billie Holiday. TV2. Poul Krebs. Beatles. Paul McCartney. Niels Andersson. Vildnis. DAD. Dan Turèll. Nansensgade. Røde Mor. Benny Andersen. Sort Sol. Vivaldi. Schubert. Jette Torp. Kim Larsen. Hanne Boel. Frk. Smilla. Oluf Høst, Gudhjem, Bornholm, Vesterhavet. Swanerne. Anna og Michael Ancher. P. S. Krøyer. Hopper. Carsten Iversen. Henrik Høyer. Per Kirkeby. Don Carlos. Albert Einstein. Nikon. Leitz. Happenings. Livet. Grækenland. Retzina. Rom. Vendig i kajak. Italien. Refugiet i San Cataldo, Skagen og Løgumkloster. Roskilde. Fjorden. Amarone. Pratola. Abruzzo. Montepulciano. Barolo. Solmodne tomater. Skrive. Ord. Tid. Nuet. Mulighederne.

Erkendelsen af usikkerhed som et af virkelighedens grundvilkår som grundlag for individuel klarhed i valg af udviklingsretning, der via værdiforestillinger åbner en vifte af muligheder for valg af nye fremgangsmåder i en dynamisk verden – uden tab af personlighed (se også under “citater” nedenfor). At bo på et kloster i Asissi, i en vingård i Umbrien, i Pratola Peligna eller i Rom. Male. Skrive. Lys. Lyst. Lyset. Lysten. Himmelen. Vandet. Elementerne. Alting. Hjerter. Mit store billede af Paven med en rød tomat på næsen. Mit vægmaleri “Livets kvalitet – er hverdagen”. Evnen og viljen til at lytte som udtryk for interesse og ægte respekt. Proaktivitet. Holdninger. Bevidsthed. Viljen til usikkerhed og tøven som led i den videre rejse. Kunst. Spillereglerne, som alle holdspillere hos os har skrevet sammen: MOFFH! Nu’et. At blive bedre.

HOLDER IKKE AF

Undertrykkelse, åndshovmod, tyranni, mennesker med stor magt uden respekt, ærbødighed og ægte forståelse for den magt de administrerer, penge som mål, kønsløs fremskrivning (sådanne magtfulde poster findes især indenfor politik, centraladministrationen, politiet, domstolene, pressen, finanssektoren og erhvervslivet); småborgerlighed og spidsborgerskaberi, reaktivitet, efterladenhed, dovenskab, folk der rækker fingeren i vejret mens andre taler, Karl-smarteri, bureaukrati, vanetænkning, manglende respekt for sig selv og hinanden, udenomssnak, selvhøjtidelighed, overfladefræs og ha-det-godt-nok-hed. Det bliver så negativt – læs hellere foranstående afsnit om det, jeg holder af.

CITATER

Jeg holder af citater. F.eks.:

“Det gode er det fremragendes værste fjende”.
Jim Collins

“Hvis vi er alene, må det da være meningen, at vi skulle spille en mere nobel rolle, end den, der for tiden er tale om på vor plagede klode “.
Tor Nørretranders i bogen Frem i tiden

“Between stimulus and response,
one has the freedom to choose .”
Steven Covey

“Den enkelte er kommet for meget i centrum. Tilværelsen er forunderlig stor og rig, men ikke hvis man gør sig selv til det mest interessante. Rigdommen i tilværelsen ligger i, at man kun er en del af den. Man indgår, men man er ikke centrum. Det er noget af det, man møder i kunsten. En menneskelig oplevelse, et menneskeligt nærvær og ømhed for livet, som en stor kunstner er i stand til at give videre til os andre som en stafet. Når man bliver ældre, finder man ud af, at alt skal slippes og afleveres igen. Glæden ligger i at være berørt af det smukke, af det vidunderlige. Sådan tænker jeg tit. At man har haft del i det. Så kan man ikke kræve mere “.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen i interview med Marianne Juhl, JyllandsPosten, 31. oktober 1999

“At forstå verden er jo forbandet relevant for mange mennesker. De fleste folk i dag går rundt og bærer på så megen kraft, energi og idéer. De kunne udvikle disse ideer, og bruge deres energier til at tage mere kontrol over deres egne liv: Men der er en frygt – og dette gælder især i Skandinavien – for at mislykkes, og denne frygt er så meget større end viljen til at ville lykkes. Og derfor sidder så mange mennesker fast, selvom de har et enormt potentiale: Hvis man for det første kan hjælpe dem ved at give dem kundskab og for det andet kan indgyde dem mod, så er man kommet langt. Og når man hører det er lykkedes, så bliver man glad…Hvis ikke virksomheder er organiseret på medarbejdernes præmisser, kan de ikke tiltrække de bedste talenter “.
Johan Ridderstråle på Basecamp i København i sommeren 2000

“Be the change that you want to see in the world .”
Gandhi

“Jeg giver ikke meget for autoriteter. Det imponerer ikke mig, at der på min gårdsplads står 30 mand, der tilsammen har læst på Århus universitet i 200 år. Almindelig sund fornuft er ofte vigtigere at holde sig til.”
Landmand Karl Th. Kristensen, interview i JP 22.10.2000 (da han i landsretten efter fire års kamp fik den ekspropriationserstatning, han havde krævet)

“Nu. Det er altid nu. Nu-et er uendelighedens tidsmåler, vores navlestreng til evigheden og universet. Fra fødsel til død bevæger vi os i en kædereaktion af nu-er, der hver især spalter vores bevidsthed i fortid og fremtid. Nu betyder liv. At være i live. Alt levende lever nu. Alt hvad der sker, sker nu. Vi lever i nu-tiden, underkastet nu-ets nedtælling mod døden. Nu-et er både livets og dødens redskab. I nu-et forenes liv og død og smelter sammen til et glimt af evigheden. Denne fornemmelse af evighed, nu-oplevelsen, kan opstå spontant, f.eks. i dyb koncentreret leg, ved selvforglemmende arbejde eller i forelskelsens første paradis. Nu-oplevelsen fremkalder en euforisk tilstand, en slags lykkefølelse. Nu-et spejler livets strålende skønhed i al dens uhåndgribelige flygtighed. Nu-et minder os om, at tiden går, og at sekundviserens stankelben vil overleve os. At vi ikke lever evigt, men at det evige liv er lige nu “.
Kirsten Thorup om “nu” i Brøndums Encyklopædi

“Den dag jeg ikke tør være naiv og tillidsfuld uden helt speciel grund – den dag jeg ikke tør risikere en fiasko ikke tør risikere at kvaje mig – ikke tør risikere at blive til grin – den dag behøver jeg ikke at lægge mig til at dø. Døden er indtruffet, begravelsen har blot ikke fundet sted endnu !”
Birthe Kirk

“Hold yourself responsible
for a higher standard than
anybody else expects of you.
Never excuse yourself.
Never pity yourself.
Be a hard master to yourself
and be lenient to everybody else .”
Henry Ward Beecher

PRIVAT

Jeg bor i Roskilde. Gift i Rom med min dejlige hustru Susanne, der er sygeplejerske og foredragsholder. Tre skønne børn, Rasmus, Julie og Frida. Jeg har ingen hund, men en dejlig kat, Holger. Går ind imellem med slips. Ror kajak. Vinterbader. Løber til og med Eremitageløbet. Fitnessmotion. Filosoferer og mediterer. Skriver. Maler. Fotograferer.

HJEMMESIDER

www.forumadvokater.dk

www.allanohms.dk – min private blog

https://www.facebook.com/forumadvokater/