Snart vil langt flere bestyrelsesmedlemmer og direktører i store og små danske virksomheder end tidligere få deres telefonsamtaler aflyttet af politiet.
Det er en konsekvens af et lovforslag fra erhvervs-og vækstminister Ole Sohn. Som det er i dag, kan kartelvirksomhed højst udløse en bøde efter konkurrenceloven. Men med den nye lov bliver kartelvirksomhed også en straffelovsovertrædelse, når der er skærpende omstændigheder, og strafferammen i den forbindelse bliver med et slag hævet til seks års fængsel.
Den nye lov lige vil opfylde retsplejelovens betingelser for, at politiet kan foretage ” indgreb i meddelelseshemmeligheden” som led i efterforskningen, og dermed tyder meget på, at telefonaflytninger vil ske markant oftere end i dag.
Målt efter udviklingen i efterforskningen af andre typer kriminalitet kan virksomhedslederne forvente, at politiet går til stålet med de midler, de får tildelt. Antallet af telefonaflytninger er således eksploderet de seneste år. I 2009 blev der registreret 3328 aflytninger.
Men blot to år senere, i 2011, var tallet næsten tredoblet til 8947 aflytninger. En del af stigningen kan dog skyldes, at statistikken bliver ført noget lemfældigt. Rigsadvokaten er i gang med at forbedre opgørelsen, men man har f. eks.
stadig kun i under halvdelen af tilfældene viden om, i hvilken forbindelse aflytningerne bliver foretaget.
Man ved heller ikke, hvor ofte domstolene vender tommelfingeren nedad for politiets anmodninger på området. Men det sker angiveligt meget sjældent.
F. eks. iværksætter politiet hvert år mellem 600 og 900 aflytninger, som de først efterfølgende indhenter retskendelse til. Denne efterfølgende retskendelse får de, ifølge Rigsadvokaten , næsten altid.
Kilde: Nyhedsbrev for bestyrelsen