ULOVLIGE LÅN TIL KAPITALEJERE OG LEDELSE
I henhold til selskabslovens § 210 må et selskab som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed for, yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller medlemmer af selskabets ledelse. Baggrunden herfor er, at man har fundet behov for at beskytte kreditorer og kapitalejere mod, at midler føres ud af selskabet.
Forbuddet omfatter selskabets kapitalejere, herunder fysiske såvel som juridiske personer, og registrerede medlemmer af selskabets direktion, bestyrelse og tilsynsråd, herunder suppleanter til bestyrelse og tilsynsråd. Endvidere omfatter forbuddet medlemmer i de nævnte ledelsesorganer samt kapitalejere i et moderselskab eller i et andet selskab med bestemmende indflydelse. Endelig omfatter forbuddet juridiske personer og fysiske personer, der ved ægteskab, samliv, slægtskab eller andet er særligt tilknyttet til en kapitalejer eller et medlem af selskabets ledelse.
Undtagelser fra forbuddet kan gøres, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som f.eks. salg af varer eller tjenesteydelser. Endvidere kan der gøres undtagelser, hvis der er tale om lån til et moderselskab, eller lån til en medarbejder til brug for medarbejderens erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets datterselskab. Endelig vil der, når den relevante bestemmelse træder i kraft, kunne gøres undtagelse fra forbuddet, hvis der er tale om selvfinansiering, dvs. anvendelse af et selskabs frie reserver til finansiering af køb af kapitalandele i selskabet selv.
Ovennævnte undtagelser er kun tilladte i det omfang, det alene er selskabets frie reserver, der anvendes.
Yder et selskab lån til en kapitalejer eller et medlem af selskabets ledelse, fremgår det af årsregnskabslovens § 73, at summen af udlån skal angives i selskabets årsrapport. Endvidere skal de væsentligste lånevilkår angives sammen med de beløb, som i året er blevet tilbagebetalt. Er et lån både optaget og indfriet i løbet af samme år, skal der gives særskilt oplysning herom.
Har et selskab foretaget udbetalinger i strid med ovenstående, skal modtageren tilbagebetale beløbet med tillæg af rente og morarente. Såfremt modtageren ikke har mulighed for at tilbagebetale det skyldige beløb til selskabet, hæfter de, som på et tidligere tidspunkt har truffet beslutning om lånet, for det tab, som selskabet måtte lide.
Herudover risikerer selskabet at blive tillagt en bøde for et ulovligt lån. En sådan bøde svarer sædvanligvis til 5 % af hovedstolen på lånet.
SAMARBEJDE MELLEM SKAT OG ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN
SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 2010 i tæt samarbejde iværksat et projekt om undersøgelse af ulovlige lån til kapitalejere og ledelse.
Samarbejdet fungerer på den måde, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, efter en gennemgang af selskabers årsrapporter, retter henvendelse til de selskaber, hvor selskabets revisor i sin erklæring har givet supplerende oplysninger vedrørende manglende overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, eller vedrørende optagelse af ulovlige lån i selskabet til kapitalejere eller ledelse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmoder i den forbindelse ledelsen i de pågældende selskaber om at dokumentere, at de ulovlige lån er blevet indfriet og i øvrigt tillagt lovpligtige renter.
Udover at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen retter henvendelse til selskabernes ledelse, sendes sagerne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som vurderer, i hvilket omfang der bør rejses tiltale mod selskabernes ledelse for at have ydet de ulovlige lån.
Efter hver enkelt sags afslutning hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, overtages sagen af SKAT med henblik på en nærmere undersøgelse af de skattemæssige forhold, herunder forrentning og tilbagebetaling af ulovlige lån.
På nuværende tidspunkt har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henvendt sig til ledelsen i 30 selskaber vedrørende ulovlige lån på i alt 113 mio. kr., og indsatsen mod de ulovlige lån vil fortsætte det kommende år.
Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen