Hvad sker der hvis du overskrider din testationskompetence?
Arveloven sætter visse grænser for, hvordan og hvor meget du kan testere. Du kan læse mere herom på Forum Advokaters hjemmeside, men i denne artikel vil jeg særligt fortælle om, hvad der sker, hvis du har overskredet testationskompetencen.
Virkningen af, at du i dit testamente begår fejl her kan være meget alvorlig: du risikerer simpelthen at hele testamentet kan blive tilsidesat, hvis en eller flere arvinger protesterer. Dem, der kan protestere, er de såkaldte tvangsarvinger, det vil sige længstlevende ægtefælle og/eller børn.
Arveloven indeholder ikke en særlig regel, der fortæller præcis, hvad virkningen af en overskridelse vil være. Det er imidlertid sikkert, at den mindst vil være, at testamentet på begæring vil blive tilsidesat delvist, men i en række (ikke sjældne) tilfælde vil testamentet simpelthen helt blive ugyldigt og derfor vild et slet ikke få virkning. I så fald er det arvelovens almindelige regler, der gælder.
Hvis der foreligger en fejl i testamentet, sådan at du har testeret over mere end det, du kan, så skal der på begæring ske en fortolkning af testamentet og virkningen af indsigelsen skal vurderes i forhold til formålet. Det lyder ikke let og det er det heller ikke. Netop derfor anbefaler jeg dig at tage dette område absolut seriøst, Pas på med at nærme dig kanten af din testationskompetance og vær meget omhyggelig med udarbejdelsen af formuleringerne i netop dit testamente.
I en dom forelå følgende situation: En enkemand, der sad i uskiftet bo med et fællesbarn, flyttede sammen med en kvinde, der havde tre livsarvinger. Enkemanden og kvinden oprettede et fælles testamente, som skulle sikre den længstlevende en ordning svarende til et uskiftet bo.Enkemanden, der døde, måtte antages at have været klar over, at testamentet kun kunne få virkning efter sit indhold, hvis det blev accepteret af fællesbarnet. Retten fandt det ikke bevist, at fællesbarnet havde givet enkemanden indtryk af, at han ville respektere testamentet, og enkemanden havde ikke i testamentet tages stilling til, hvad der skulle ske, hvis fællesbarnet ikke ville respektere testamentet. Der fandtes herefter ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det havde været enkemandens hensigt, at kvinden på fællesbarnets bekostning skulle arve mest muligt, hvis den i testamentet beskrevne ordning ikke kunne gennemføres, og testamentet kunne derfor ikke lægges til grund for skiftet (UfR 1986.360 Vestre Landsret). Her gik det altså galt for de to,d er havde villet sikre længstlevende. Dommen viser, at hvis de havde taget højde for usikkerheden ved at omtale et alternativ i testamentet, så kunne et andet resultat sandsynligvis være opnået. Moralen er, at hvis der er tvivl om testationskompetencen, så bør du ved formuleringen klart og tydeligt anføre, hvad du ønsker, dersom dit primære ønske senere måtte blive tilsidesat.
I en anden dom forelå følgende situation: Manden, der sad i uskiftet bo, og hvis formue hovedsagelig bestod i en villa, beboet af ham og hustruen, overdrog halvdelen af ejendommen til hende. Omtrent samtidig oprettede han og hustruen en ”overenskomst og testamente”, der gav den længstlevende vidtgående dispositionsret over ejendommen, og som tinglystes på denne. Da manden døde, blev overenskomsten efter påstand fra hans børn tilsidesat som uforenelig med den dagældende arvelovs § 15, stk. 2, jfr. §§ 25 og 26, og der fandtes ikke at kunne foretages en indskrænkende fortolkning til delvis opretholdelse af den aftalte ordning eller gående ud på, at mandens frie testationsret ansås udnyttet til fordel for hende (UfR 1978.606 Østre Landsret). Også i dette tilfælde betød fejlen, at hele testamentet blev tilsidesat og arvelovens almindelige regler skulle derfor være gældende.
I endnu en dom forelå følgende situation: Et samlevende par, hvoraf manden sad i uskiftet bo, ejede i fællesskab den faste ejendom, som var deres bolig. I et gensidigt testamente bestemte de, at længstlevende skulle have livsvarig brugsret til hele ejendommen. Manden døde.
Livsarvingerne gjorde gældende, at testationskompetencen var overskredet, idet værdien af brugsretten sammenholdt med en anden testamentarisk disposition oversteg den 1/4 af boet, som faderen kunne disponere over.
Skifteretten gav livsarvingerne medhold og tilsidesatte testamentets bestemmelser som ugyldige (Fuldmægtigen 1999.94).
I betænkning 1473 2006, der ligger til grund for den nugældende arvelov, har man ikke gjort sig mange tanker om dette område. Den gamle arvelovs § 55 er videreført i den nye arvelovs § 79 og ordlyden er identisk: ”Indsigelse mod et testamentes gyldighed kan rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt”.
Nogle juridiske forfattere mener, at hvis en ugyldighedsgrund alene angriber en enkelt af testamentets bestemmelser, da skal resten af testamentet forblive gyldigt. Det er dog ikke sikkert, at retten vil anerkende det i alle tilfælde.
Min anbefaling er: træd varsomt. Hvis der er den mindste risiko for, at du overskrider testationskompetencen, skal alle alarmklokker ringe og du skal sammen med din advokat gøre dig ekstra umage medformuleringen, herunder bør der overvejes om der bør indgå formulering af et alternativ. Konsekvenserne af en overskridelse kan ikke forudsiges med sikkerhed, men der er en betydelig risiko for, at hele testamentet erklæres ugyldigt.
Sådan få du hjælp
Ikke alle advokater beskæftiger sig til dagligt med arveret, men de siger alligevel ja til at skrive et testamente, hvis deres klienter ønsker det. Dette sker til trods for, at advokaterne egentlig er specialister i noget helt andet, eksempelvis strafferet, selskabsret eller skatteret. Hos Forum Advokater er vi 20 advokater og fuldmægtige, hvoraf fire har specialiseret sig i arveret og testamenter.
Der er mange muligheder i den ny arvelov. Forum Advokater hjælper dig gerne. Du kan få hjælp hos vore specialister på området.
Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 0321