2-værelses andelsbolig på 66 m2, beboet af enlig og med en værdi på 58.000 kr., var beskyttet mod udlæg fordi den ansås for omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, stk. 2 som forbyder udlæg i andelsboliger, der efter deres størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og andelen ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.
Sagens nærmere omstændigheder var, at skyldneren boede alene i en andelsbolig i Gentofte. Andelsboligen havde 2 værelser og var på 66 m2. Køkkenet var fra 1980erne og badeværelset var også af ældre dato. Der var ikke lavet forbedringer. Boligafgiften var på 4.300 kr./md. Der var ingen restancer til andelsboligforeningen. Skyldneren havde købt andelsboligen med overtagelse pr. 1. juli 2004 for 57.882 kr. Fogedretten fandt, at andelsboligen måtte anses som en beskeden bolig efter dennes størrelse sammenholdt med husstandens størrelse. Efter oplysningerne om værdien af andelen, kunne det ikke antages at værdien ved tvangsauktion klart oversteg, hvad der var nødvendigt for skyldneren at betale i depositum, forudbetalt husleje mv. ved anskaffelse af en passende bolig på det lokale boligmarked. Derfor blev udlæg nægtet. Afgørelsen viser at selvom det nu er muligt under visse omstændigheder at foretage udlæg i andelsboliger, og aktier og anparter i boligaktie- og boligandelsselskaber, er adgangen begrænset og udlæg i andele, aktier og anparter der knytter sig til meget små lejligheder, kan ikke forventes.
(ØLK af 26. april 2005, 5. afd., nr. B-915-05.)