Kreditorer har pr. 1. januar 2005 fået adgang til at foretage udlæg i en skyldners andelsbolig og om nødvendigt gennemføre tvangssalg. Men en del kreditorer er gået skuffede hjem fra fogedretten, fordi andelsboligens værdi ikke var stor nok. Retsplejelovens § 509, stk. 1 bestemmer nemlig, at der ikke kan foretages udlæg i ”aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.” – Det såkaldte trangsbeneficium.

Hvornår er andelsboligens værdi så tilstrækkelig? De refererede afgørelser fastlægger ikke umiddelbart en klar linie eller en generel beløbsgrænse, men de giver dog et indtryk af, hvornår værdien ligger under eller ”klart overstiger” trangsbeneficiet, og der dermed kan foretages udlæg.

Der kunne ikke foretages udlæg i en 2 værelses andelsbolig med en nettosalgsværdi på 58.000 kr.
Boligen, som lå i Gentofte, var på 66 m2 fordelt på 2 værelser. Køkken og badeværelse var af ældre dato. Der var ikke lavet forbedringer. Der var ikke restancer til andelsboligforeningen. Skyldneren boede alene. Det kunne ikke antages at værdien ved tvangsauktion klart oversteg, hvad der var nødvendigt for skyldneren at betale i depositum, forudbetalt husleje mv. ved anskaffelse af en passende bolig på det lokale boligmarked.

(Ø.L.K. af 26. april 2005 i kæresag B-915-05 – Fuldmægtigen dok.id: 1-2005-3402)

Der kunne ikke foretages udlæg i en 2-værelses andelslejlighed med en nettosalgspris på ca. 41.000 kr.
Boligen lå i postnummer 2300 København S og var på 62 m2 fordelt på 2 værelser. Lejligheden var i almindelig stand. Skyldneren boede alene og havde ikke rådighed over anden bolig.

(Ø.L.K. af 16. juni 2005 – kæresag B-1591-05 – Fuldmægtigen dok.id: 1-2005-3648)

Der kunne foretages udlæg i en andelsbolig, hvis værdi kunne fastsættes til ca. 75.000 kr. efter fradrag af omkostninger til tvangssalg ved andelsboligforeningens bestyrelse. Skyldneren boede i en andelsbolig på 74 m2 med 3 værelser sammen med sin ægtefælle, beliggende 2300 København S. Skyldneren ejede andelsboligen alene. Badeværelset var nyistandsat. Selvom andelsboligen opfyldte kravene til at være en beskeden bolig for skyldneren og dennes husstand, fandtes andelens værdi klart at overstige udgiften til skyldnerens og dennes husstands overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.

(Ø.L.K. af 4. august 2005 i kæresag B-2225-05 – Fuldmægtigen dok.id: 1-2005-3745)