HOS FORUM ADVOKATER kan du smugkigge på ”ALMASTOLEN”, der er et led i kunstfestivalen i Roskilde i september. Allerede nu kan du hos Forum Advokater se denne stol, der er designet af net og papmach´af kunstnerne Anni Jacobsen, Helle Eevang og Henrik Høyer, medlem af Kunstnergruppen Halvcirklen.

DEN NYE KUNSTFESTIVAL i Roskilde og Lejre med premiere i weekenden den 23.-25. september 2011. Festivalens logo er ”stolen”, og ingen vil være i tvivl om, at kunsten er i højsædet i september måned.

KUNSTNERE FRA Roskildes samarbejdsby Speyer i Tyskland har sammen med herboende kunstnere lavet tre store kunststole, der fungerer som varetegn for festivalen. Stolene placeres på Stændertorvet, Musicon og nær Galleri Gl. Lejre.
I butikker i Roskilde bymidte udstiller kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier deres egen kunststol i ugerne op til festivalen, og børn fra Kulturskolen udstiller Kunststole på Roskilde Rådhus.

FESTIVALEN BLIVER ÅBNET med et kæmpe kunstmarked på Stændertorvet fredag den 23. september, og de næste to dage slår 42 kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier dørene op for besøgende. Som borgmestre er vi meget stolte over, at vi kan føje endnu en stor tilbagevendede kulturel begivenhed til regionen. Vi er også glade for, at vi i de to kommuner videreudvikler samarbejdet på tværs af kommunegrænser. Det sker også i samarbejdet om, at blive nationalpark under titlen Skjolungelandet.

DER ER ET spændende program for festivalen, hvor du kan opleve kunsten i alle dens afskygninger. Der er både mulighed for at lade sig forføre, lade sig røre og fordybe sig.

KIG IND hos Forum Advokater, Havnevej 3, Roskilde (8:00-17:00).

Program Kunstfestivalen Kunsten i Højsædet

Roskilde og Lejres nye kunstfestival afholdes i weekenden den 23. -25. september 2011