Justitsminister Lars Barfoed har fremsat lovforslag til en ny lov om ægtefælleskifte. Formålet er at forbedre tilbuddet til de ægtefæller, der har brug for hjælp til bodeling efter skilsmisse og separation.
Justitsminister Lars Barfoed har fremsat lovforslag til en ny lov om ægtefælleskifte, som bygger på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning fra maj 2010.
40 % af alle ægteskaber endte i 2010 ifølge Danmarks Statistik i skilsmisse. Deling af fællesboet bliver således aktuelt for mange mennesker i dag. Langt de fleste deler boet privat, men i nogle tilfælde kan ægtefællerne ikke selv blive enige.
Det nye lovforslag skal sikre et forbedret tilbud til disse ægtefæller. Det skal bl.a. ske gennem en mere smidig proces, hvor en bobehandler varetager selve bobehandlingen og vejledningen af ægtefællerne, og ved en ordning, hvor udgifterne til skiftebehandlingen påvirkes af, om ægtefællerne medvirker konstruktivt og begrænser stridspunkterne.
Til baggrund:
Langt de fleste ægtefæller med fælleseje skifter i dag privat, hvis ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse. Årsagen hertil er efter manges mening, at det offentliges tilbud om bistand til, at ægtefæller kan få delt deres fællesbo efter separation og skilsmisse, er for dyrt og ineffektivt.
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det fortsat bør være hovedreglen, at ægtefællerne selv står for delingen af fællesboet ved formuefællesskabets ophør, men at der er behov for en hensigtsmæssig bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive enige om opdelingen af boet efter en separation eller skilsmisse.
Der foreslås en helt ny lov om ægtefælleskifte mv., som skal erstatte og udbygge de mere sparsomme bestemmelser herom i den gældende lov om fællesboskifte, som oprindelig stammer fra 1874 og senest er revideret mere grundlæggende i 1963. Lovforslaget bygger på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte mv.
Med lovforslaget indføres en ny ordning ved offentligt skifte, der bygger på et samspil mellem skifteret og en autoriseret bobehandler og har samme struktur som den gældende dødsboskifteordning. Selve bobehandlingen skal forestås af en bobehandler, mens skifteretten skal afgøre eventuelle tvister og føre tilsyn.
Skifteretten skal varetage den indledende vejledning og undersøge, om der er mulighed for forlig mellem ægtefællerne. Hvis ægtefællerne har behov for mere bistand, skal skifteretten dels udpege en bobehandler, der skal forestå selve bobehandlingen, dels afgøre de tvister, der måtte opstå under bobehandlerens arbejde med bodelingen. Skifteretten skal endvidere føre tilsyn med bobehandleren. Bobehandleren skal autoriseres af Justitsministeriet på samme måde som bobestyrere bliver det efter dødsboskifteloven i dag.
Med forslaget vil der bl.a. blive mulighed for at begrænse en anmodning om offentlig bistand til skifte til kun at vedrøre visse af fællesboets aktiver og passiver, og ægtefæller, der i øvrigt skifter privat, vil kunne indbringe en enkelttvist for domstolene, få sagkyndig vurdering af aktiver mv. Ægtefæller, som begge har negativ bodel, skal fremover også kunne få det offentliges bistand til skifte.
Der gives desuden bedre mulighed for at pålægge en ægtefælle, der på uforsvarlig måde har givet anledning til øgede boomkostninger, at afholde en større del heraf. Udgifterne til offentligt skifte ændres fra de gældende høje skifteafgifter til en betaling af vederlag til bobehandleren og generelt mere beskedne skifteafgifter. Retsafgifterne omlægges, således at retsafgiften bliver mindre for ægtefæller, der medvirker konstruktivt til processen.
Kilde: Justitsministeriet