Fra 1. januar 2009 er udbytter skattefrit for selskaber, der ejer 10% eller mere af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
I 1994 vedtog Folketinget, at kravet til størrelsen af ejerskabet i datterselskaber for at modtage skattefrie udbytter skulle nedsættes fra 20% til 10% af aktiekapitalen. I den forbindelse blev det bestemt, at kravet til størrelsen af aktiebesiddelsen i 2005 skulle være 20%, i 2007 og 2008 15%. Fra og med den 1. januar 2009 er den i 2004 vedtagne nedsættelse fuldt ud gennemført, idet kravet til ejerskabet kun er 10%.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det fortsat er et krav, at ejerskabet på 10% har varet i en sammenhængende periode på mindst et år. Det har omvendt ingen betydning for skattefriheden, at udbyttebetalingen ligger før der har været ejerskab til 10% i et år, så længe udbyttedeklarationen finder sted i løbet af en ejerperiode på mindst et år.