Et moderselskab søgte om tilladelse til en grenspaltning af et datterselskab. Datterselskabets eneste aktivitet var at eje en udlejningsejendom. Herudover var der likvide beholdninger i datterselskabet. Moderselskabet havde ejet aktierne i datterselskabet i mere end 3 år. Ved grenspaltningen ønskedes udlejningsejendommen udspaltet til et nyt datterselskab til M. M ville efter grenspaltningen sælge aktierne i det nye datterselskab. Som forretningsmæssig begrundelse oplyste M, at grenspaltningen var begrundet i udlodningstekniske årsager, idet en opskrivningshenlæggelse i datterselskabet var bunden egenkapital, og derfor ikke kunne udloddes til moderselskabet. Ved en grenspaltning ville opskrivningshenlæggelsen kunne omkvalificeres til fri egenkapital.
Told- og Skattestyrelsen afslog at give tilladelse til grenspaltningen, da hovedformålet med grenspaltningen blev anset for at være en skatteudskydelse af avancen ved salget af ejendommen.
Kommentar:
Afgørelsen illustrerer de strukturelle problemer i kapitalgevinstbeskatningen. Det er ikke uden skattemæssig betydning, om det er aktierne i et selskab der sælges eller om det er selskabets ejendom der sælges. Sælges aktierne, er fortjenesten skattefri for det sælgende selskab, såfremt aktierne har været ejet i mere end 3 år. Sælges der en fast ejendom, vil fortjenesten altid være skattepligtig. Der vil derfor være et incitament til at få solgt aktier i stedet for at sælge en ejendom. Herudover illustrerer afgørelsen de krav Told- og Skattestyrelsen stiller for at give tilladelse til en skattefri spaltning. Da tilladelse til spaltning er betinget af, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse, og da spaltningen ikke må have skatteudnyttelse som hovedformål, er det et krav, at der ved ansøgningen om skattefri spaltning redegøres for den forretningsmæssige begrundelse. I afgørelsen opfattede Told- og Skattestyrelsen anmodningen således, at moderselskabet ønskede at sælge en ejendom skattefrit ved at sælge aktierne i et nyt datterselskab stiftet i forbindelse med grenspaltningen. Dette var ikke en forretningsmæssig begrundelse, og afslag blev derfor givet med henvisning til, at hovedformålet var en skatteudnyttelse i form af at udskyde en avanceskat.
Man kan rejse spørgsmålet, om moderselskabet så ikke bare kunne have givet en anden (forretningsmæssig) begrundelse og opnået tilladelsen. Hertil er der grund til at fremhæve, at tilladelsen til skattefri spaltning gives på baggrund af de oplysninger, der gives i anmodningen om den skattefrie spaltning. Tilladelsen falder bort, når der ikke er givet korrekte oplysninger, eller når der handles anderledes end anført i anmodningen. Falder tilladelsen bort, er konsekvensen, at spaltningen bliver skattepligtig, og det ville i sagen betyde, at det oprindelige datterselskab skulle betale avanceskat af fortjenesten på ejendommen. Det skal derfor altid nøje overvejes, om der er grund til at få tilladelsen bekræftet endnu en gang, såfremt man agter at handle anderledes end oplyst i anmodningen om den skattefrie spaltning. (TfS 2005.452)