I denne afgørelse beskrives fastsættelsen af goodwill i en mindre håndværkervirksomhed herunder virksomhedens beregningsmæssige levetid.
Det er en betingelse for at gennemføre en skattefri anpartsombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede anparter. Dette følger af aktieavancebeskatningsloven § 36 A, stk. 3.
I denne sag blev der ikke udbetalt kontante udligningssummer i forbindelse med anpartsombytningen. Der var tale om to selskaber, der skulle lægges ind under et nyt holdingselskab. Betingelsen om handelsværdier vil være opfyldt, hvis hver af de fysiske anpartshavere får en procentdel af det nye holdingselskab, der svarer til den procentdel, som værdien af hver anpartshavers indskudte anparter udgør af samtlige indskudte anparter.
Ejerandele for de to fysiske anpartshavere i det nystiftede holdingselskab ville således være i et forhold, der svarer til de værdier, som de hver især har indskudt i holdingselskabet (i form af anparterne i de to underliggende selskaber).
I lighed med de ombyttede anparter skulle anpartskapitalen i det nystiftede holdingselskab opdeles i A-anparter og B-anparter, hvor den eneste forskel skulle være stemmeretten, som skulle være ti gange større på A-anparterne end på B-anparterne. Den anpartshaver der udelukkende havde indskudt B-anparter i det nye holdingselskab, skulle udelukkende vederlægges med B-anparter i holdingselskabet. Den anden anpartshaver skulle vederlægges både med A-anparter og B-anparter, så det afspejlede forholdet mellem værdien af hans indskudte A-anparter og B-anparter.
Skat konstaterede, at da begge anpartshavere skulle vederlægges med A- og B-anparter i samme forhold som hidtil i forhold til de indskudte A- og B-anparter og til den opgjorte værdi af disse, ville der ikke ske en forrykkelse af værdierne blandt anpartshaverne, og dermed var betingelserne i aktieavancebeskatningsloven 36 A, stk. 3 iagttaget.
Skat gik så over til bedømmelsen af goodwill. Myndigheden bekræftede, at opgørelsen af værdien af vederlagsaktierne kunne ske ved indhentelse af eksterne vurderingserklæringer, eller med baggrund i det af Skat udarbejdede cirkulære CIR 2000-9 vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier, som danner baggrund for fastsættelse af selskabernes handelsværdi. Til brug for fastsættelsen af handelsværdien henviser cirkulæret til et andet cirkulære, CIR 2000-10, der benyttes ved beregning af goodwill.
Beregningsmodellen i CIR 2000-10 forudsætter, at man tager stilling til goodwill-levetiden. Spørgsmålet i sagen var, hvor lang levetiden for goodwill skulle være.
Ligningsmyndigheden havde under sagen henvist til ligningsvejledningen, afsnit EI4.1.2.9., hvor det er anført, at levetiden for en virksomhed med standardprodukter (produktionsvirksomhed) er syv år. Hvis man lagde dette til grund, ville goodwill for selskabet kunne beregnes til 2,4 mill. kr.
Virksomheden og dens rådgivere havde derimod fastsat levetiden til fem år, hvilket ville afstedkomme en goodwillberegning på 1,8 mill. kr.
Hertil bemærkede rådgiveren, at størstedelen af dækningsbidraget hidrørte fra virksomhedens reparationsvirksomhed og ikke dens produktionsvirksomhed. Der var tale om en mindre håndværkervirksomhed. I de virksomheder er goodwill i mange tilfælde personafhængigt. Derfor er levetiden for goodwill i sådanne virksomheder ofte kortere end i større virksomheder. Rådgiveren anførte tillige som støtte for en kortere levetid (og dermed lavere goodwill), at en håndværker i samme branche – frem for at købe en allerede etableret virksomhed – ofte starter fra bunden af.
Skat fandt ud fra de i sagen fremlagte oplysninger efter en samlet konkret vurdering, at en levetid for goodwill på fem år er rimelig og korrekt i en mindre håndværkervirksomhed af denne karakter.
Skatterådet tiltrådte Skats indstilling.
Afgørelsen er interessant, fordi den kommer med et fortolkningsbidrag til hvornår man kan forvente en femårig og hvornår man kan forvente en syvårig levetidsfastsættelse i forbindelse med beregningen af goodwill.
(TfS2008,640, SR af 25. marts 2008, 08-047591)