Fra Berlingske Tidende fredag den 20. oktober 2006

Spørgsmål:

Vores arkitekt lavede et skitseprojekt, som vi godkendte og så et hovedprojekt. Efter vi har fået priser, viser det sig, at det hele bliver 10-15% dyrere, end vi troede efter skitseprojektet. Vi vil derfor ikke bygge, men arkitekten vil have betaling for hovedprojektet. Kan han det?

Med venlig hilsen E.T og A.G

Svar:

Det er vanskeligt at vurdere, men ud fra de informationer I giver er det min vurdering, at arkitekten har krav på betaling. Men tag dog en snak med jeres arkitekt og find en løsning. Lykkes det ikke må I forelægge de konkrete oplysninger, brevveksling og andre oplysninger for en advokat, der så kan svare mere præcist.