Retspraksis udvikler sig løbende og ved læsning af domme, kan denne udvikling aflæses. På området ”sort arbejde” kan vi se en tendens til at domstolene skærper opmærksomheden og siger fra, når der er udført sort arbejde.
Praksis må nu beskrives sådan, at det er sandsynligt, at domstolene helt afviser at behandle sager, hvor der er et (væsentligt?) element af sort arbejde.
Hvis du får udført sort arbejde og det er mangelfuldt, så kan du normalt få rettens hjælp til at få en økonomisk erstatning. Bare ikke, hvis det er sort arbejde. Det samme gælder den håndværker, der har udført det sorte arbejde – betales ikke, kan håndværkeren ikke regne med at retten vil hjælpe ham.