Sagen vedrørte afskedigelse af en funktionær, F, der siden 1. august 2007 havde været ansat som kørselsdisponent hos virksomheden Bjørn Klamer A/S.
Mandag den 22. juni 2009 afleverede F sin mand på Majorgården i Ålsgårde, hvor han skulle indlægges til alkoholafvænning. Som følge heraf mødte F efter aftale senere denne dag. Om onsdagen tog F fri for at ordne nogle papirer til brug for mandens fagforening og hun blev samme dag kontaktet telefonisk af en læge fra Majorgården, som oplyste, at hendes mand skulle indlægges akut, hvilket han blev på Hvidovre Hospital.
F kontaktede om onsdagen sin arbejdsgiver og bad sig fri også om torsdagen. Denne dag var ægtefællen fortsat ikke i bedring, og F udbad sig derfor endnu en fridag om fredagen. Dette blev nægtet, og F mødte herefter på arbejde fredag.
Om lørdagen gik F´s ægtefælle i koma og han havde tillige pådraget sig en kraftig lungebetændelse med vejrtrækningsproblemer. Natten mellem lørdag og søndag blev han lagt i respirator, og F fik oplyst, at han var meget ustabil og måske ikke ville overleve natten.
Om søndagen ringede F´s yngste datter derfor til arbejdsgiveren og meldte moderen syg om mandagen. Om mandagen, den 29. juni, hvor ægtefællen fortsat lå i respirator uden bedring, ringede F´s ældste datter og sygemeldte sin mor resten af ugen.
Ved brev af samme dato, dvs. den 29. juni, som F fandt i sin postkasse ved hjemkomsten fra hospitalet, blev hun opsagt med begrundelse i bl.a. illoyalitet samt en lang række forhold, der altovervejende relaterede sig til de problemer, som hendes fravær samme dag havde medført for virksomheden.
F mødte herefter ikke yderligere på arbejde, idet hun var sygemeldt både i perioden frem til ægtefællens død den 16. juli og i den resterende del af opsigelsesperioden.
Fra arbejdsgiverens side blev det bestridt, at familiefraværsloven – som man i øvrigt erkendte ikke at have haft kendskab til – kunne anvendes på forholdet, ligesom man bl.a. henviste til, at F´s manglende fremmøde i perioden frem til ægtefællens død (17 dage) ikke kunne henfø-res til en force majeure lignende situation.
Sø- og Handelsretten gjorde – ikke overraskende – kort proces med disse argumenter og lag-de til grund, at F´s tilstedeværelse hos sin døende ægtefælle havde været påtrængende nød-vendig. F blev herefter tilkendt en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.
Sø- og Handelsrettens afgørelse af 29. juni 2011