Sagen vedrørte spørgsmålet om gyldigheden af en voldgiftsaftale, som en ansat i en bank havde indgået med banken i forbindelse med, at han tiltrådte en ny stilling og dermed fik en ny ansættelseskontrakt. Den tidligere ansatte gjorde gældende, at han – trods ansættelseskontraktens ordlyd – var omfattet af funktionærloven, og at voldgiftsklausulen ikke var gældende, hvorfor en verserende sag mod den tidligere arbejdsgiver skulle hjemvises til realitetsbehandling i byretten.
Det fulgte af den pågældendes ansættelseskontrakt, at han var ansat som Country Manager med ansvar for den daglige ledelse af virksomheden, herunder ansættelser og afskedigelser. Herudover blev givet en nærmere beskrivelse af de ledelsesopgaver, han skulle udføre. Endvidere fremgik det, af ansættelsesforholdet ikke var omfattet af funktionærloven, og at tvister skulle søges løst enten ved forhandling eller ved de danske domstole, medmindre virksomheden besluttede, at tvisten skulle løses ved voldgift.
Den tidligere ansatte gjorde gældende, at han, uanset han var en del af ledergruppen, ikke havde beføjelser til at gennemføre koordineringer og foretage indkøb, ligesom han ikke kunne træffe beslutning om forfremmelse af medarbejdere, eller give advarsler af alvorligere karakter. Endelig kunne han ikke godkende løn eller lønstigninger for medarbejderne. Den tidligere ansatte gjorde endvidere gældende, at der ikke havde været en egentlig forhandling om hans ansættelseskontrakt, og at han ikke havde forstået konsekvensen af voldgiftsklausulen på tidspunktet for ansættelseskontraktens udarbejdelse.
Virksomheden førte som vidner en række medarbejdere, der forklarede, at der ikke var tvivl om, at den tidligere ansatte var chef for filialen. Som eksempler blev nævnt, at den tidligere ansatte foretog ansættelser, at der blev refereret til ham, at han foretog kontrol af de andre medarbejderes arbejde, at han kunne meddele advarsler, at han havde ansvaret for at forvalte de lagte budgetter, at han kunne iværksætte marketingstiltag og en række andre kompetencer.
Retten i Glostrup fandt, at den ansattes stilling ikke kunne anses for en funktionæransættelse, hvorfor tvisten skulle afgøres af voldgiftsretten.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med den begrundelse, at den tidligere ansatte havde indtaget en sådan selvstændig stilling, at den ikke kunne anses for en funktionæransættelse. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at det fulgte af ansættelseskontrakten, der var blevet til ved forhandling mellem parterne, at funktionærlovens bestemmelser ikke skulle finde anvendelse på ansættelsesforholdet, og at der ikke var grundlag for en antagelse om, at den tidligere ansatte ikke havde forstået indholdet eller rækkevidden af ansættelseskontraktens voldgiftsklausul.
Landsretten fandt det uden betydning for sagen, at den tidligere ansatte havde henvist til beskyttelsespræceptive lovbestemmelser som grundlag for sit krav.
Østre Landsrets dom af 14. december 2011, 10. afd., sag B-8-11.