Et ægtepar oprettede i 1990 testamente, hvorefter deres te børn skulle arve deres »lovformelige andel, dvs. 1/6 af vort bo til hver«. Resten skulle deles ligeligt mellem deres børnebørn. Kort før oprettelsen af testamentet havde ægtefællerne skrevet under på et udkast til testamente. Efter udkastet skulle de 3 børn arve »mindst muligt ifølge loven, nemlig alene deres tvangsarv«. Resten skulle deles mellem børnebørnene.
Hustruen døde i 2009. Der opstod uenighed om fortolkningen af testamentet mellem et af børnebørnene og et af børnene, som var faster til barnebarnet og barnløs. Barnebarnet mente, at barnets arv skulle være tvangsarven efter den nye arvelov, dvs. 1/12. Både byretten og landsretten fandt, at testamentet måtte forstås således, at barnet skulle arve 1/6.
Kommentar: Dommen er et af alt for mange eksempler på, at testamenter ikke udarbejdes grundigt nok. Det er lidt ærgerligt at den slags skal ende i landsretten – enhver kan forestille sig, at der blive nogle anstrengte familiefrokoster fremover. TFA2012.252