Sagen vedrørte en kvindelig medarbejder, der den 1. marts 2008 var blevet ansat i et rengøringsselskab. I slutningen af marts 2008 konstaterede kvinden, at hun var gravid, hvilket hun ikke meddelte arbejdsgiveren.
Efter godt 5 ugers ansættelse blev kvinden opsagt grundet for meget sygefravær. Det var korrekt, at kvinden siden ansættelsens start havde været syg i kortere perioder, hvilket imidlertid primært skyldtes graviditeten.
Det kunne lægges til grund, at arbejdsgiveren ikke kendte til graviditeten.
Byretten frikendte arbejdsgiveren med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke kendte til graviditeten og dermed ikke kunne have lagt vægt på dette ved opsigelsen.
For landsretten var der procederet på, at det følger af ligebehandlingsdirektivet og EF-Domstolens dom af 22. april 1997, at der ikke efter ligebehandlingsloven må være krav om uagtsomhed fra arbejdsgiverens side (”culpa”). Således må tilkendelse af godtgørelse efter ligebehandlingsdirektivet ikke være betinget af, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at han handlede forkert (i dette tilfælde havde kendskab til graviditeten på opsigelsestidspunktet). Landsretten nåede herefter frem til, at arbejdsgiverens manglende kendskab til graviditeten var uden betydning. Da arbejdsgiveren ved opsigelsen udelukkende havde lagt væk på det sygefravær, der viste sig at stamme fra graviditeten, var opsigelsen af den grund i strid med ligebehandlingsloven.
Højesteret tiltrådte landsrettens resultat.
Højesteret bemærkede samtidig, at medarbejderens ret til godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 i en særlig situation som denne var betinget af, at arbejdsgiveren ikke omgjorde opsigelsen efter at være blevet bekendt med graviditeten.
Kommentar:
Dommen viser, at beskyttelsen efter ligebehandlingsloven mod opsigelse på grund af graviditetsrelateret fravær også omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet ikke kendte eller burde kende til graviditeten. Dommen viser samtidig, at arbejdsgiveren ved at omgøre beslutningen om opsigelsen på det tidspunkt, hvor han bliver bekendt med graviditeten, måske kan undgå pligten til at betale godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. Dette betyder formentlig samtidig, at medarbejderen ikke kan vælge at fastholde opsigelsen – heller ikke selvom medarbejderen ikke er berettiget til en godtgørelse.
Højesterets dom af 20. februar 2012 (sag 48/2010)