I 1998 lejede lejer et erhvervslejemål. Lejemålet var uopsigeligt indtil 1. maj 2006. Den 24. november 2000 opsagde lejer lejemålet og afleverede nøglerne til udlejer den 24. marts 2001. Udlejer fastholdt imidlertid lejekontrakten, under henvisning til, at lejemålet var tidsbegrænset, og til, at der ikke var aftalt opsigelsesret, samt krævede lejebetaling i lejeperioden. Lejer gjorde gældende, at udlejer måtte kræve en samlet erstatning een gang for alle.
Retten bemærkede, at lejer ensidigt havde annulleret en ordinær, men indtil 1. maj 2006 tidsbegrænset og uopsigelig lejeaftale, og havde stillet lejemålet til rådighed for udlejer. Imidlertid kunne hensyn til udlejers interesser passende varetages ved, at udlejer fremsatte krav om erstatning efter sædvanlige udmålingsprincipper og udlejer skulle iagttage sin tabsbegrænsningspligt ved at søge lejemålet udlejet til anden side. Retten frifandt derfor lejeren.
(UfR 2000.1109.ØL)