I den tredje og sidste sag jeg vil nævne, anlagde udlejeren sag mod lejeren, der fra de lejede lokaler drev en natklub, med påstand om lejeforhøjelse. Udlejeren begærede syn og skøn vedrørende det lejedes værdi med henvisning til Erhvervslejelovens § 81, stk. 5. Lejeren protesterede herimod.
Østre Landsret fandt, at udlejerens dokumentationspligt i overensstemmelse med formuleringen af Erhvervslejelovens § 81, stk. 4, som udgangspunkt opfyldes ved fremlæggelse af sammenligningslejemål. Den nye bestemmelse i Erhvervslejelovens § 81, stk. 5, må således blot ses som udtryk for, at andre bevismidler, herunder syn og skøn, kan tillades i videre omfang end efter den hidtidige restriktive praksis.
Østre Landsret fandt herefter ikke, at udlejeren havde opfyldt sin dokumentationspligt og da lejemålets karakter ikke i sig selv forekom så specielt, at det på forhånd måtte anses for udelukket at fremskaffe sammenligningslejemål tog retten ikke udlejerens anmodning om syn og skøn til følge.
(Østre Landsrets kendelse af 31. august 2001 i kære 2. afd. Nr. B-1909-01/T:BB 2001, side 595)
Kommentar: Vestre og Østre Landsret har øjensynligt forskellig opfattelse af, hvorledes Erhvervslejelovens § 81, stk. 5 skal tolkes. Imidlertid bør Erhvervslejelovens § 81, stk. 5, som anført af Østre Landsret læses i sammenhæng med den resterende del af § 81, herunder, § 81, stk. 4, der fastslår, at udlejerens dokumentationspligt som udgangspunktet opfyldes ved fremlæggelse af sammenligningslejemål. Spørgsmålet er endnu ikke forelagt Højesteret.