En udlejer sendte i juli 2003 en opgørelse over lejerestancer, der indeholdt i alt 5 påkravsgebyrer, der var pålagt som følge af restancer i perioden fra juli 2001 – oktober 2003. Udlejer blev træt af dette, og efter påkravsskrivelser i august og september 2003, ophævede udlejer lejemålet i september 2003.
Landsretten kunne ikke se bort fra, at udlejer som følge af passivitet havde fortabt retten til at ophæve lejemålet i anledning af manglende betaling af påkravsgebyrerne, jfr. også Lejelovens § 94, stk. 1, om væsentlighed.
Udlejer kunne derfor ikke fremme en fogedsag, da betingelserne ikke var opfyldt efter Retsplejelovens § 597, stk. 1.
Eksemplet viser, at når der forekommer lejerestancer er det vigtigt, at udlejer gør sin stilling klar og opkræver dels påkravsgebyret, men også iværksætter skridt til eventuel ophævelse af lejemålet, altså tilkendegiver hvilke misligholdelsesvirkninger udlejer agter at gøre gældende, når lejebetalingen udebliver. Det må dog være oplagt, at såfremt lejer på ny misligholder betalingen ved at undlade at betale pligtig lejeydelse, vil lejemålet kunne ophæves, idet en begæring om udsættelse jo selv tilkendegiver, at nu ønsker udlejer ikke at deltage i legen længere.