En konkret sag viser, at Højesteret – modsat Østre Landsret – har indrettet sig på, at vi skriver 2013 og ikke 1913.
Det følger af Højesterets praksis, at et kæreskrift, der indgives pr. telefax inden kærefristens udløb, anses for indgivet rettidigt, hvis telefaxen er fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at det må forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb. I kendelsen udtalte Højesteret, at indsendelsen af et kæreskrift pr. e-mail i denne sammenhæng må ligestilles med indsendelsen af kæreskrifter pr. telefax.
A og B indsendte inden kærefristens udløb kæreskrift pr. e-mail til Retten på Frederiksberg. Det fremgik af e-mailen, at originaldokumentet var fremsendt med almindelig post. A og B oplyste, at de samme dag sendte det originale kæreskrift med post til Retten på Frederiksberg. Kæreafgiften blev i forlængelse heraf betalt til Retten på Frederiksberg, hvilket under sagen var dokumenteret ved Danske Banks brev af 9. maj 2012 til B.
Under disse omstændigheder lagde Højesteret til grund, at A og B havde sendt det originale kæreskrift, som oplyst af dem. Da kæreskriftet indgivet pr. e-mail inden kærefristens udløb således blev fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at det måtte forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb, var kæren rettidig.
Landsrettens kendelse om afvisning blev derfor ophævet, og kæremålet blev hjemvist til realitetsbehandling ved landsretten.
Kendelse afsagt af Højesteret den 29. januar 2013.