I denne sag havde to parter indgået en lejeaftale den 5. oktober 2001, hvori der var enighed omkring huslejens størrelse. Udlejeren havde ikke krævet denne husleje forhøjet.
I 2004 anmodede lejerne Huslejenævnet om at tage stilling til huslejens størrelse på indflytningstidspunktet.
Lejerne havde ikke kontaktet udlejer forinden for at give denne mulighed for at give sine bemærkninger tilkende. Huslejenævnet afviste derfor sagen med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, endsige forsøgt dokumenteret, hvorvidt udlejer var enig eller uenig i huslejeniveauet, hvorfor sagen blev afvist.
Lejerne indbragte derpå sagen for landsretten, efter at de havde anmodet Huslejenævnet om at realitetsbehandle sagen.
Landsretten bemærkede, at denne boligretssag mellem lejerne og Huslejenævnet drejede sig om, hvorvidt Huslejenævnet havde været berettiget til at afvise realitetsbehandlingen forinden udlejer havde taget stilling til, om han var enig i en eventuel nedsættelse af huslejen.
Boligreguleringsloven § 35 og Lejelovens § 106 stipulerer, at Huslejenævnet skal træffe afgørelser i tvister. Da der ikke havde været kontakt til udlejer, og da der ikke på anden måde forelå oplysning om, at udlejer var enig eller uenig med lejerne om huslejens størrelse, stadfæstede landsretten, at Huslejenævnet var berettiget til at afvise at tage stilling til henvendelsen, da der på henvendelsestidspunktet ikke forelå nogen tvist.
Kommentarer:
Den foreliggende afgørelse illustrerer, at Huslejenævnet ikke skal optage sager af egen drift men alene optage sager hvori der er uenighed mellem udlejer og lejer.
U 2006-2735V