Sagen vedrørte en 53-årig mand, der efter i oktober 2010 at have afsluttet en Masters Degree på et dansk universitet søgte seks ph.d.-stipendier ved to fakulteter. Trods det, at ansøgningerne i flere tilfælde blev vurderet som enten kvalificeret eller meget kvalificeret, fik han afslag på dem alle.
Der var mellem 31 og 60 ansøgninger til samtlige stipendier, hvor fakulteterne søgte mellem en og fire studerende til hver enkelt ph.d.-uddannelse.
Ved det ene fakultet var den ældste person i en ph.d.-stilling 41 år og gennemsnitsalderen var 30 år, mens tallene for det andet fakultets vedkommende var henholdsvis 38 år og 31 år.
Det ene fakultet havde udarbejdet en handlingsplan, hvoraf fremgik, at man generelt foretrak yngre studerende til ph.d.-uddannelserne.
Klageren gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling, da afslagene udelukkende lagde vægt på hans alder og ikke hans kvalifikationer. Klager påstod ikke, at handlingsplanen specifikt udelukkede ansøgere på grund af alder, men at ansøgerne blev behandlet forskelligt og mindre favorabelt på grund af samme, hvorfor sandsynligheden for, at en ansøger på klagers alder ville få tildelt et stipendiat, var meget mindre end hvis klageren havde været 30 år.
Fakultetet gjorde gældende, at hverken handlingsplanen eller behandlingen af klagers ansøgning var sket i strid med ligebehandlingsloven. Fakultetet oplyste, at de oplysninger, der blev lagt vægt på ved udvælgelsen, var ansøgernes grundlæggende kendskab til de relevante teorier og metoder, beståede eksaminer, projektets faglige kvalitet samt om projektet ville kunne gennemføres inden for normeret tid. Endvidere gjorde fakultetet gældende, at der ved hver opslagsrunde var en lang række velkvalificerede ansøgere, hvorfor også ansøgere, der som klager var ”highly qualified”, ikke fik tildelt et stipendium.
Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at der ved forskelsbehandling blandt andet forstås, at en person direkte eller indirekte behandles anderledes på grund af alder, og at også virksomheder, der tilbyder undervisning mv., er forpligtet til at respektere forbuddet mod forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager havde været udsat for indirekte forskelsbehandling, da det citerede afsnit i fakultetets handlingsplan måtte forstås på den måde, at fakultetet foretrak yngre ph.d.-studerende, og at det derfor var vanskeligere for ældre studerende at få et ph.d.-stipendiat. Da fakultetet ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagerens alder ikke havde haft indflydelse på afslagene, og da fakultetet samtidig ikke havde dokumenteret, at klagerens ansøgninger ikke var lige så egnede som de ansøgninger, der udløste et stipendium, blev klageren tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 25.000 kr.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 14. december 2011 – sag 25000230-10