To havde levet sammen med fælles økonomi i ca. 12 år, indtil den ene døde den 14. september 2012 efter et længere sygdomsforløb. Den 1. september 2012 udstedte afdøde en fuldmagt til samleveren vedrørende afdødes bankkonti, med henblik på at samleveren kunne hæve ca. 45.000 kr. til betaling for kloakering af hendes sommerhus. Efter at fuldmagten var blevet afvist af afdødes bank den 5. september 2012, hævede samleveren i alt 30.000 kr. i pengeautomater. På baggrund af de lægelige journaludskrifter fra afdødes hospitalsindlæggelse den 3. september 2012 frem til dødsfaldet fik afdødes søn ikke medhold i, at fuldmagten var udtryk for en dødsgave, jf. arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2, eller at afdøde ved udstedelsen ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt.
KOMMENTAR: En dødsgave er en gave, der gives i giverens levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter giverens død eller gaver, der er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette. Det følger af arvelovens § 93.
Afdøde udstedte fuldmagt til samleveren den 1. september 2012, altså 13 dage før han afgik ved døden. Efter indholdet af lægejournalen fandt landsretten det ikke bevist, at han, der var kronisk syg og også tidligere samme år havde været hospitalsindlagt, var klar over, at døden var nært forestående. Der blev bl.a. lagt vægt på en journaltilførsel om, at de behandlende læger samme dag, som fuldmagten blev forevist i banken, var »lidt optimistiske.«
Derfor fandt landsretten ikke, at betingelserne for at anse fuldmagten som udtryk for en dødsgave, jf. arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Landsretten mente, at fuldmagten blev udstedt med henblik på at opfylde en aftale om, at afdøde ville betale for kloakeringen af samleverens sommerhus.
Det fremgik af journalen, at afdøde ved indlæggelsen den 3. september 2012 for det meste svarede relevant. Derfor fandt landsretten det ikke bevist, at afdøde var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt ved fuldmagtens udstedelse.
U 2014.3478 Ø.L.