Print

Vælger debitor ikke at underskrive den fremsendte skylderklæring, er man nødsaget til at få kravet slået fast ved indgivelse af betalingspåkrav/stævning.

Retsvirkningerne af et betalingspåkrav svarer hovedsageligt til en dom. Betalingspåkravet adskiller sig dog fra indgivelse af stævning ved, at betalingspåkravet alene kan anvendes på krav under kr. 50.000,00 og alene for de krav, hvor kreditor ikke forventer, at debitor har indsigelser imod kravet. Betalingspåkravet er således beregnet til inkassosager på krav under kr. 50.000,00.

Betalingspåkravet har den fordel frem for stævningen, at det er en smule billigere i retsafgift i forhold til indgivelse af stævning for tilsvarende krav, særligt hvis man samtidig benytter muligheden for at fortsætte sagen i fogedretten.

Betalingspåkravet adskiller sig endvidere fra stævningen ved, at sagsbehandlingen af betalingspåkrav foretages af fogedretten og ikke af civilretten.

Når henholdsvis civilretten eller fogedretten modtager en stævning eller et betalingspåkrav forkynder retten stævningen/betalingspåkravet for debitor. Forkyndelse sker normalt ved, at en stævningsmand afleverer stævningen/betalingspåkravet til debitor eller en person i hans husstand. I det brev som debitoren modtager sammen med stævningen/betalingspåkravet fremgår, at debitor har 14 dage til at fremkomme med sine indsigelser til retten, såfremt han måtte have nogen. Modtager retten ikke indsigelser inden fristens udløb, afsiges der normalt dom i henhold til stævningen eller betalingspåkravet gives en påtegning om, at det nu har samme retsvirkning som en dom. Dette sker i langt de fleste tilfælde, da debitor ikke har nogen reelle indsigelser mod fordringen.

Det bemærkes for god ordens skyld, at hvis debitor fremkommer med indsigelser, vil der ikke blive afsagt udeblivelsesdom. Tværtimod vil sagen fortsætte som en almindelig retssag.

En dom og et af fogedretten påtegnet betalingspåkrav giver mulighed for at indkalde debitor til fogedretten, hvilket omtales nærmere nedenfor.