Hvis du er kommet til skade er der hjælp at hente hos os.
Vi tilbyder dig ekspertbistand uanset om du er kommet til skade i trafikken, som patient eller i forbindelse med dit arbejde.
Det er ikke nødvendigvis sådan at du har ret til erstatning fordi du er kommet galt af sted. Er du kommet til skade ved et uheld der rent hændeligt, eller ved din egen klodsethed, så er der ingen hjælp at hente, undtagen fra dine egne privattegnede ulykkesforsikringer.
Men er du kommet til skade som følge af en andens fejl – typisk ved et trafikuheld, har du været udsat for en patientskade, eller er du kommet til skade som følge af et uheld på dit arbejde, så kan du have krav på erstatning.
Den erstatning du får vil aldrig være mere end et plaster på såret. Derfor er der absolut ingen grund til at du lader dig nøje med mindre end det du har ret til.
Ved skader hvor der er en ansvarlig, herunder patientskadesager kan erstatningen omfatte:
Udgifter til medicin, behandlinger og transport
Ødelagt tøj eller andre genstande
Svie og smerte
Tabt arbejdsfortjeneste
Godtgørelse for varigt mén
Tabt erhvervsevne
Fremtidige helbredelsesudgifter – ved et kapitalbeløb
Nødvendige bygningsforandringer i hjemmet
Rimelige udgifter til advokat (dog ikke ved patientskader)
Ved arbejdsskader kan erstatningen omfatte:
Udgifter til medicin, behandlinger og transport
Svie og smerte
Tabt erhvervsevne
Godtgørelse for varigt mén
Hvad kan vi hjælpe med:
Som modpart i en sag om personskadeerstatning vil du typisk have skadevolders forsikringsselskab. Det betyder ikke, at nogen bevidst vil prøve at unddrage dig den erstatning du har krav på. Men forsikringsselskabet er ikke ”dit”, og arbejder ikke for dig. Der gør vi – blandt andet ved:
at sikre at din tabte arbejdsfortjeneste bliver regnet korrekt ud
at sørge for at din helbredssituation er belyst korrekt
at sikre at alle dine indtægter medtages når din erstatning for erhvervsevnetab skal opgøres
at formidle alle nødvendige oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen, der vurdere dit men og dit erhvervsevnetab, og sikre at sagen er forsvarligt belyst
at gennemgå speciallægeerklæringer sammen med dig – sikre at du forstår dem, og at speciallægen har forstået dig
at lade de speciallæger vi samarbejder med gå speciallægeerklæringerne igennem – hvis der er tvivl om indholdet
at gennemgå forsikringsselskabets forslag til afgørelse sammen med dig – vi vurderer sammen om forslaget er godt nok
I en del tilfælde er det nødvendigt at føre retssag ved domstolene – eller i det mindste at true med det – for at få modparten til at acceptere sit ansvar eller størrelsen af dit krav. Disse sager fører vi naturligvis også for dig.
Satser og takster for erstatning:
Lovgivningen fastsætter takster for mange af de poster der kan kræves erstatning for. Alligevel er det ikke sådan at beløbene blot kan slås op i en tabel. Dels skal en del af beløbene reguleres efter udbetalingstidspunktet, dels er der en del erstatningsbeløb der er afhængige af forhold som for eksempel dine indtægter før uheldet, dine faktiske udgifter, dine udsigter til at skulle behandles fremover.
Særlige situationer:
Der er særlige regler for på en del områder. Skader opstået under arbejdet, men forårsaget af en skadevolder er et typisk eksempel herpå. Situationen er ikke usædvanlig, den opstår tit som følge af et trafikuheld i arbejdstiden, men til gengæld er juraen ganske kompliceret.
Forum Advokater repræsenterer ingen forsikringsselskaber. I modsætning til mange andre advokatfirmaer behandler vi kun sager for mennesker der er kommet til skade. Du kan derfor føle dig helt sikker på, at vi kun har dine interesser for øje når vi behandler din sag.